11. august 2020
Det er totalt udsolgt til torsdagens strandmiddag på strækningen fra Liseleje til Tisvildeleje
Det er totalt udsolgt til torsdagens strandmiddag på strækningen fra Liseleje til Tisvildeleje
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strandmiddag melder totalt udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strandmiddag melder totalt udsolgt

Syv kilometer fællesspisning med bølgeskvulp og svalesang

Opdateret 06. juli 2020 kl. 12:28
Halsnæs Avis - 06. juli 2020 kl. 10:57
Af Thomas Quvang
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Arrangementet blev udbudt for ti dage siden, og nu er der totalt booket og der er en lang venteliste med deltagere, hvis der kommer afbud".
Det er arrangør Peter Bindner fra PB Action Fest og Eventbureau, som melder totalt udsolgt til strandmiddagen torsdag 9. juli.

Det er en strandmiddag lidt ud over det sædvanlige. Den foregår på en syv kilometer lang strækning mellem Liseleje og Tisvildeleje. Her står bordene, med plads til otte personer, med behøring afstand selvfølgelig, placeret i klitterne og langs strandkanten.

Det er Danmarks længste strandmiddag, og det er såmænd også verdens længste.

Unik kyststrækning

"Idéen opstod, da vores eventteam havde et kreativt møde i starten af juni måned, hvor vi talte om, at vi har tusindvis af borde og stole stående på vores eventlager og det kunne være sjovt at skabe en middagsevent på Nordsjællands kyst, som er en meget smuk og unik kyststrækning. Vi målte, at den længste ubrudte strand- og naturstrækning med klitplantager og lyng er 7 kilometer lang mellem Liseleje og Tisvildeleje ved Tisvilde Hegn, Melby Overdrev. Herefter ansøgte vi alle myndigheder om tilladelser og det blev en realitet", fortæller Peter Bindner.

Gæsterne medbringer deres egen mad som forret, hovedret og dessert – eller blot én ret, så uanset hakkebøffer og sommerkartofler eller østers og kaviar, så er det gæsterne der bestemmer aftenens menu.
Drikkevarerne bestemmer gæsterne også selv uanset om det er kildevand, hyldeblomstsaft, vin, rosé eller champagne.

Passer på naturen

Arrangørerne sørger for at stille alle borde og stole op, som står klar, når gæsterne kommer fra kl. 16:00. Der er gratis parkering på én af de fire kystparkeringspladser Liseleje, Lille Kulgab, Stængehus og Tisvildeleje. Alle borde vil være markeret med et bordnummer startende fra bord 1 i Liseleje og sluttende med bord 250 i Tisvildeleje.

Man foreviser sit bordnummer ved ankomst og bliver anvist til sit bord med et smil. Der må ikke medbringes plastikbestik og -service og heller ikke pap - alt skal være rigtigt bestik af f.eks. porcelæn og glas, som kan genanvendes. Det er ikke tilladt at medbringe grill eller afvikle åben ild.
Der ryddes pænt og ordentlig op og man tager mere affald med retur, end man kom med dvs., find noget der ligger og flyder og tag det med.

Kl. 22:00 ønskes alle gæsterne tak for i aften og kom godt hjem. Mens de spadserer tilbage langs stranden til parkeringspladsen, kan de undervejs nyde roen og den smukke solnedgang i horisonten med både himmel og hav.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?