29. marts 2020
De tre områder ved Ølsted, som erhvervspanelet peger på som egnet til et nyt erhvervsområde. Forslag til vejadgang er vist med rød streg. Illustration: Halsnæs Kommune.
gallery icon

Se billedserie

De tre områder ved Ølsted, som erhvervspanelet peger på som egnet til et nyt erhvervsområde. Forslag til vejadgang er vist med rød streg. Illustration: Halsnæs Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort ønske om nyt erhvervsområde ved Ølsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort ønske om nyt erhvervsområde ved Ølsted

Erhvervspanel peger på Ølsted fremfor at udvide det nuværende erhvervsareal ved Frederiksværk

Halsnæs Avis - 27. februar 2020 kl. 14:03
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ERHVERVSUDVIKLING Skal Halsnæs Kommune tiltrække nye virksomheder, så kræver det attraktiv erhvervsjord. Men hvor skal det være?

Det har man drøftet i erhvervspanelet, hvor konklusionen er helt klar: Ny erhvervsjord bør udlægges ved Ølsted, lyder anbefalingen.

Alternativet, at udlægge ny erhvervsjord vest for det nuværende Industriområde Nord i Frederiksværk, vil ikke være attraktivt, vurderer erhvervspanelet. Dels ligger det uhensigtsmæssigt i forhold til resten af regionen rent trafikalt (lang køretid), dels ligger området lavt i terræn med højt grundvandsspejl, hvilket vil fordyre byggeomkostningerne, når der skal sikres mod oversvømmelse.

Det kan meget vel medføre, at et sådant nyt erhvervsområde primært vil tiltrække oplagsvirksomheder med et lavt antal arbejdspladser i forhold til arealforbrug, vurderer erhvervspanelet.

En placering af nyt erhvervsområde ved Frederiksværk har dog den fordel, at virksomheder her vil være tættere på lokale samarbejdspartnere.

Pilen peger på Ølsted

Både jordbund, vandforhold og de trafikale forhold er langt bedre ved Ølsted, påpeger erhvervspanelet.

Ikke mindst den tættere placering i forhold til vækstområderne i Hillerød og Frederikssund, samt derfra videre ind mod hovedstaden, taler for Ølsted i denne sammenhæng. Afstanden er simpelthen 7,5 km kortere til resten af regionen, hvilket vil gøre et nyt erhvervsområde ved Ølsted langt mere attraktivt for nye virksomheder, som her en stor del af deres relationer udenfor kommunen.

I bilagsmaterialet til sagen peges der på de tre arealer ved Ølsted, som umiddelbart har den mest attraktive placering i forhold til trafik (nærhed til stor vej), terræn og jordbundsforhold.

De to nordlige placeringer vil give mulighed for - på langt sigt - at etablere en ny vejforbindelse direkte mellem Frederikssundsvej, erhvervsområdet og Hillerødvej.

Hermed ville både Kregme og Ølsted slippe for den ekstra trafik et nyt erhvervsområde vil medføre - og erhvervsområdet vil samtidig blive endnu mere attraktivt trafikmæssigt.

Overvejelserne omkring udlæg af nyt erhvervsområde vil nu blive drøftet i to udvalg, Erhverv og Beskæftigelse samt Miljø og Plan. Herefter vil der blive arbejdet videre med et oplæg, der skal danne grundlag for en senere politisk beslutningssag, som også vil omfatte diverse lovpligtige høringer.

FAKTA

Erhvervspanelet i Halsnæs Kommune blev etableret i 2018. Det er et forum, hvor repræsentanter for lokale virksomheder og kommunen drøfter erhvervslivets udfordringer og muligheder.

Målet er, gennem en god og tæt dialog mellem kommune og erhvervsliv, at skabe forudsætningerne for at kunne løse udfordringer med for eksempel at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og sikre, at kommunen er et attraktivt sted at bo og arbejde.