19. februar 2020
Michael Bie Andersen, kredsformand for lærerne i Gribskov og Halsnæs. Foto: Kim Larsen.
Michael Bie Andersen, kredsformand for lærerne i Gribskov og Halsnæs. Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolevenner? Ja tak!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolevenner? Ja tak!

Danmarks Lærerforenings lokale afdeling bakker op om brug af skolevenner i Halsnæs, så længe de ikke bliver en erstatning for uddannede lærere - man har allerede gode erfaringer i Gribskov

Halsnæs Avis - 20. januar 2020 kl. 13:27
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FOLKESKOLE Onsdag 29. januar stiftes en lokal afdeling af "Skolens Venner" her i Halsnæs. En forening, der giver lærere i den danske folkeskole mulighed for at inddrage frivillige til støtte i undervisningen.

Da Halsnæs Avis for et par uger siden første gang skrev om initiativet, gav det en livlig debat på avisens Facebookside. Flere er negative overfor initiativet - det på trods af, at den lokale lærerforening bakker op om 'skolevennerne':

"Rigtig mange ser det som en form for brandslukning i forhold til de mange penge, der er sparet på skolerne. Derfor kan jeg egentlig godt forstå reaktionerne," siger Michael Bie Andersen, kredsformand for lærerne i Gribskov og Halsnæs, og fortsætter:

"Men der er ikke tale om, at disse skolevenner skal erstatte lærere eller varetage undervisning. Det er kun et supplement, og kun hvis både skole og lærer ønsker at gøre brug af det. Og det er altid læreren, der sætter rammerne," understreger Michael Bie.

"Vi støtter initiativet, for det er vigtigt at åbne skolen ud mod samfundet så børnene møder mange forskellige mennesker, også ældre borgere - og skolevennerne er som regel pensionister."

"Vi skal stadig tilføres flere midler til skolerne, det arbejder vi stadig for. Men selvom vi havde alle de midler, vi kunne ønske, ville det stadig være en god idé med skolevenner. Det er noget ekstra, som både børnene, skolen og de ældre selv får noget ud af."

Erfaringer fra Gribskov

I nabokommunen Gribskov har Skolens Venner fungeret i 4-5 år. Tre af kommunens fem skoler har valgt at samarbejde med foreningen og gøre brug af de ca. 20 skolevenner, der er i Gribskov.

En skoleven fungerer som en ekstra voksen, der giver en hånd med i klassens aktiviteter og er med til at skabe større voksenkontakt og mere tid til at snakke med børnene om deres oplevelser, glæder og bekymringer.

"Rollefordelingen er meget tydelig. Skolevenner skal ikke 'kloge sig' på pædagogik, men være et supplement til den lærerstyrede undervisning - og en skoleven må ikke bruges som vikar eller stå alene med eleverne," fastslår Michael Bie, som har fået positive tilbagemeldinger fra de skoler og lærere i Gribskov, som gør brug af skolevenner.

"Som skoleven er man en ekstra hånd, der går rundt og hjælper, og det giver mere ro i en klasse."

"En skoleven kan også hjælpe elever med at få styr på tasker, sko/overtøj efter en pause - måske skal noget tøj hænges til tørre. Elever kan få hjælp til at finde hjemmesko, blyanter, bøger m.m. eller få følgeskab, når der skal hentes materialer i faglokaler eller gives besked/kontakt til kontoret," fortæller Michael Bie videre.

Pluk fra Facebook-debatten

Dorte Jørgensen: Dårlig idè, skolerne SKAL tilføres flere midler og frivillige skal ikke træde til. Der er sparet og sparet og sparet på folkeskolerne igennem alt for mange år, og lærerne bliver syge af arbejdet pga. stress - mig selv inklusiv , hvilket har medført førtidspensionering.

Heidi Nederby Hlanga: Nej tak. Der skal ansættes veluddannet personale. Kan blive alvorlig bekymret, bl.a i forhold til tavshedspligt. Og at de frivillige vil blive brugt til børn, der har særlige udfordringer, og som har brug for faguddannede pædagoger og lærere.

Christoph Tved: Jeg underkender ikke ambitionen eller intentionen, men er det ikke netop de ting, som folkeskolen selv skulle - eller BURDE - kunne klare? Jeg synes det et skræmmende, hvis vi er helt derude, hvor vi må trække på gratis arbejdskraft for at indfri, hvad der burde være folkeskolens opgave i et velfærdssamfund, som Danmark.

Carsten Wiedemann: Det er en underlig for og imod-diskussion, der foregår her. For ikke mange vil være uenige i, at den danske folkeskole trænger til et løft, et stort løft - fagligt og økonomisk.
Men det er jo ikke noget, der sker hverken i dag eller i morgen, og for mig er det vanskeligt at se, hvorfor en frivillig, der aktivt vil deltage i undervisningen, skulle være andet end en gevinst.

Lone Benn Andersen: Ærgerligt at folk er så bange for frivillige kræfter, og straks tror det dækker over en politisk spareøvelse. Det er jo netop IKKE et politisk tiltag, men en ny forening, der stiftes for at kunne hjælpe ude på skolerne. Det er netop ekstra “varme” hænder. Det er ikke ekstra undervisere.
I bedste fald vil det kunne være med til at give mere ro og bedre miljø ude i klasserne.

Georg Miksa: Mange frivillige besidder viden og livserfaring, som man ikke kan købe/betale.