4. december 2020
Frederik Germann mener at 'Regnbuen' har brug for friske farver
Frederik Germann mener at 'Regnbuen' har brug for friske farver
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 'Regnbuen' trænger til friske farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

'Regnbuen' trænger til friske farver

Øget fokus på tilbud til Hundesteds ungdom

Halsnæs Avis - 15. september 2020 kl. 11:01
Af Thomas Quvang

"Det er et rigtigt stort ønske, at der kommer noget mere fokus på mulighederne for de unge i Hundested, og i den forbindelse så trænger 'Regnbuen' til en kærlig hånd".

Det er byrådsmedlem i Halsnæs kommune og formand for UKC i Halsnæs, Frederik Germann som byder indenfor i ungdomshuset 'Regnbuen' som ligger lige ved siden af Hundested Skole. Og det er i forbindelse med, at UKC har nogle økonomiske midler til rådighed, at blikket faldet på netop 'Regnbuen'.

80 børn og unge hver dag

"Vi rammer tæt på 80 unge mennesker i alderen 12-18 år der hver dag benytter sig af 'Regnbuen' efter skoletid, og man kan ved selvsyn konstatere, at stedet trænger til at blive 'shinet' lidt op med hensyn til indretning, faciliteter og møblement", siger Frederik Germann som åbner op for flere idéer og tiltag:

"En makeover af lokalerne skal der til, jeg synes det skal gøres lidt mere 'unge-venligt', både udvendigt og indenfor, der trænger virkelig til en opkvalificering af klubtilbuddet til de unge mennesker i Hundested, her er UKC i Frederiksværk langt foran med hensyn til bl.a. inventar og de forskellige tilbud til de unge", mener Frederik Germann.

Mere indbydende

En rundtur i Regnbuens lokaler indenfor og udearealer giver syn for sagen, her er adskillige muligheder for at gøre stedet mere indbydende, der skal egentlig ikke så meget til:

"Jeg kan sagtens forestille mig en kobling til musikskolen, et musikværksted eller lignende, ligesom jeg påtænker nogle faste tilbagevendende aktiviteter i huset samt nogle lokalt forankrede ungdomsskolehold", siger Frederik Germann og han tilføjer:

"Et øget fokus på åbningstider i Regnbuen og dermed også personaleressourcer vil ligeledes komme de unge mennesker i Hundested til gavn, flere vil kunne benytte sig af de forskellige ungdomsskole tilbud, det er altså vigtigt at slå et slag for og give ungdommen i Hundested lidt flere muligheder og bedre vilkår", slutter Frederik Germann.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?