9. april 2020
I en del af den tidligere skole, Nørregade 87 i Hundested, er etableret 14 nødpladser til udskrevne patienter med corona-virus - eller som er under mistanke for at være smittet. Arkivfoto.
I en del af den tidligere skole, Nørregade 87 i Hundested, er etableret 14 nødpladser til udskrevne patienter med corona-virus - eller som er under mistanke for at være smittet. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødpladser på tidligere skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødpladser på tidligere skole

Halsnæs Kommune har etableret 14 midlertidige nødpladser i Aktiviteten, Nørregade 87 i Hundested

Halsnæs Avis - 27. marts 2020 kl. 10:22
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

CORONA Kommuner landet over risikerer at stå over for en situation, hvor de skal begynde at tage imod borgere, som bliver udskrevet fra landets hospitaler.
Det scenarie kan komme til at udspille sig, hvis der kommer så mange smittede med COVID-19 med behov for indlæggelse, at hospitalerne er nødt til at udskrive andre patienter for at gøre plads. Nogle af disse udskrevne kan være smittet med COVID19.

Halsnæs Kommune har som led i kommunens sundhedsberedskabsplan etableret midlertidige døgnpladser på kommunens plejecentre til dem, der ikke kan udskrives direkte til hjemmet.

Men Halsnæs Kommune vil meget gerne undgå, at der kommer COVID-19 ind på plejecentrene. Derfor er det kun de borgere, som ikke er under mistanke for at være smittet, som kommer direkte ind på plejecentrene.

Dem som er smittet, eller under mistanke for at være det, og som ikke kan udskrives til eget hjem, vil i stedet bive placeret i Aktiviteten, Nørregade 87, Hundested - som tidligere var en del af Storebjergskolen.

Her er etableret 14 midlertidige nødpladser, hvor der vil blive taget alle nødvendige forholdsregler for at undgå smittespredning.

Halsnæs Kommune skriver på sin hjemmeside, at langt de fleste borgere, som udskrives fra hospitalet, ventes at kunne blive udskrevet til eget hjem, hvor de vil modtage sundhedsfaglig hjælp fra den kommunale hjemmepleje, hvis de har behov for det.

De brugere, det normalt anvender Aktiviteten i Hundested, vil i stedet få tilbudt hjemmebesøg.