15. august 2020
Axel Hvidtfeldt kæmpede for Hyllingebjergstenen, der fandt sin plads på biblioteket. Arkivfoto
Axel Hvidtfeldt kæmpede for Hyllingebjergstenen, der fandt sin plads på biblioteket. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: "Han var et ægte menneske"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: "Han var et ægte menneske"
Halsnæs Avis - 02. august 2020 kl. 09:07
Af Helle Vibeke Lunderød, formand for kulturudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En aktiv engageret ildsjæl, det kan man heldigvis sige om mange i vores fællesskab, og det kan man helt sikkert også sige, at Axel Hvidtfeldt var .

Om Axel kan tilføjes, at han var et ægte menneske, som på sin egen stilfærdige facon lykkedes med at skabe meget for os alle. Han lagde en utrættelig indsats mange steder, men to ting er tydelige markører af hans indsats for fællesskabet, Hyllingebjergstenen og Turbinehuset.
Han var en del af det fællesskab han boede i. Først i Liseleje og siden i den historiske midtby i Frederiksværk. “Lige der hvor det hele startede“ som han nogen gange sagde i sine indlæg.

Jeg havde den store glæde over mange år at kende Axel og blive involveret i hans fine tanker og projekter. Han fulgte interesseret med i vores udvikling i kommunen og støttede op med sin store deltagelse når der skulle laves kulturpolitik og når vi afholdt internationale konferencer om den Stålsatte Kulturarv. God solid opbakning til kulturlivet stod han for, hvilket glædede mig.

Vi mødtes over en kop kaffe hos ham og Lis omkring Turbinehuset og besluttede at skabe foreningen og forsøge at få gang i den del af historien. Sådan startede han projekter små kaffemøder med forskellige interessenter.“ Helle det er jo os der skal gøre det, os der bor og lever der” sagde Axel.

Det måtte vi så, for når først Axel havde sat sig noget for så var han vedholdende og bestemt omkring det. Han havde en misssion og så førte han den ud i livet Og lykkedes med det.

Kastede sig over kulturarven

Med Turbinehuset kastede han sig over kulturarven i Frederiksværk og så det betydningsfulde i en formidling for alle, og værdien i at bruge den strategisk til at udvikle vores sted, og dele det med andre. Han hentede inspiration udefra og var ikke bange for at gå helt nye veje for at opnå det bedste resultat.

Hvis det ikke havde været for Axels fantastisk vedholdende arbejde, så ville vi ikke Idag kunne opleve Hyllingebjergstenen i Frederiksværk på den fine måde det sker nu på biblioteket. Her var hans mission den allertidligste historie her fra området og formidlingen af Hyllingebjergstenen, som er enestående i Danmark. Han var med rette stolt den dag vi kunne markere åbningen, og ikke bare stolt på egne vegne men på vores alles, for beskedenhed var også en dyd.

I mødet med Axel blev det til mange gode samtaler om udviklingen af samfundet, kunst og kultur, familier og vigtigheden af børn og børnebørn. Axel var klog og eftertænksom og man blev lidt klogere af at snakke med ham. Varme tanker sendes til Lis og familien, vi glæder os over du var her, berørte os på din måde.

Æret være Axel Hvidtfeldts minde.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?