22. oktober 2020
Den tidligere købmandsbutik og senere pizzeria, Thorsvej 2, skal rives ned for at give plads for opførelse af rækkehus med seks boliger. Det eksisterende enfamilehus bevares. Foto: Thomas Quvang.
Den tidligere købmandsbutik og senere pizzeria, Thorsvej 2, skal rives ned for at give plads for opførelse af rækkehus med seks boliger. Det eksisterende enfamilehus bevares. Foto: Thomas Quvang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lavere byggeri i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lavere byggeri i sidste øjeblik

Lokalplan for boligbyggeri på Thorsvej ændret kort før byrådets endelige vedtagelse

Halsnæs Avis - 18. september 2020 kl. 14:04
Af Kim Larsen

LOKALPLAN Thorsvej 2 i Lille Kregme har i mange år rummet først købmandsbutik og siden pizzeria, som nu er lukket. En bygherre har plan om at rive den tidligere butiksbygning ned for i stedet at opføre seks rækkehuse på grunden - det eksisterende enfamiliehus på grunden bevares.

Det oprindelige lokalplanforslag gav mulighed at bygge i op til 8,5 meters højde, hvilket undervejs i høringsperioden blev ændret til 7,2 meter.

Naboer til det kommende byggeri har i høringssvar og debatindlæg gjort indsigelse mod byggehøjden.

Sidste øjebliks ændring

Kort før lokalplanforslaget blev forelagt byrådet til endelig godkendelse, er byggehøjden sat yderligere ned til 6 meter.

"Det er en lidt usædvanlig sag," indledte Steffen Jensen, som erkendte, at han som borgmester i sidste ende har ansvaret for, at sagsfremstillingen var helt gennemarbejdet:

"Det er min fejl, I skulle have haft bedre information for at træffe det rigtige valg," sagde han.

Udvalgsformand Anja Rosengreen (SF) gjorde rede for, at lokalplanens paragraf 9.2 ændres, så byggehøjden ikke må overstige 6 meter:

"Det betyder, at taget kommer til at have en lavere hældning og kommer til at ligne lidt mere de andre huse i området."

Steen Hasselriis (V) var tilfreds med denne ændring, selv han undrede sig over at modtage nye oplysninger i en sag 24 timer før den skal afgøres:

"I Venstre vil vi altid gerne lytte til borgerne, derfor er det helt fint, at den lander lidt blødere."

Lokalplanen, med ændring, blev herefter vedtaget af et enigt byråd.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?