6. august 2020
Folkeuniversitetet er endnu et skud på stammen af friske initiativer i Torup, melder Peter Plant, Torup Ting. Arkivfoto fra Årets Landsby-fejringen
Folkeuniversitetet er endnu et skud på stammen af friske initiativer i Torup, melder Peter Plant, Torup Ting. Arkivfoto fra Årets Landsby-fejringen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsby får folkeuniversitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsby får folkeuniversitet
Halsnæs Avis - 14. februar 2020 kl. 13:01
Af Anders Nordstrand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets Landsby Torup fortsætter stimen af nye initiativer med etablering af Torup Bogy Folkeuniversitet, der blandt andet skal fokusere på formidling af forskning.

Initiativtageren, René Lund Jensen, Torup, forklarer: "Folkeuniversitetet har lige siden starten i 1898 fokuseret på forskningsformidling, og det har altid været et princip, at formidlingen skulle være åben for alle. Fra folkehøjskolen har man overtaget princippet om, at man ikke afholder eksaminer eller prøver," fortælller han og tilføjer, at folkeuniversitetets særkende er, at alle undervisere/foredragsholdere er forskere, der er i stand til at formidle egen og andres videnskabelige arbejder på et højt niveau, men samtidig på en almen forståelig måde.

"Det har vi tænkt os at benytte os af og bringe til Torup - og dermed hele Halsnæs. Vi har i forvejen et flot arrangementsprogram i Torup Bogby - og nu supplerer vi endda med Folkeuniversitetet. Vi ønsker at bringe forskellige faglige kapaciteter hertil, som kan berette om f.eks. samfund, bæredygtighed, design, musik eller historie. Lige i sidste uge havde vi museumsinspektør Tim Grønnegaard fra Museum Nordsjælland til at fortælle om de arkæologiske fund på Hvideland, den nye bydel i Torup. Det foregik i højt tempo, med højt humør og på højt fagligt niveau. Den slags vil vi se mere af i Torup."

Torup Tings formand Peter Plant er selv universitetsmand med professorat i Norge, og han glæder sig over, at forskning på forskellige områder kan formidles til befolkningen: "Det sprudler med initiativer i Torup, Årets Landsby 2019. Der er ingen ende på ideerne. Lige i sidste måned blev Torup Deleværksted en del af Repair Cafe Danmark - og nu starter vi Torup Bogby Folkeuniversitet."

Det stiftes på Torup Bogbys årlige generalforsamling den 15. marts i Dyssekilde Station.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?