25. oktober 2020
Sandstranden er eroderet  langs Nordkysten, hvor flere private kystsikringsanlæg er skudt op. Arkivfoto
Sandstranden er eroderet langs Nordkysten, hvor flere private kystsikringsanlæg er skudt op. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kystsikring: "Klar til at trykke på startknappen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystsikring: "Klar til at trykke på startknappen"
Halsnæs Avis - 24. september 2020 kl. 18:57
Af Anders Nordstrand

Det startede med et fælles håndslag mellem Nordkystens kommuner i 2014, og nu er Halsnæs Kommune klar til at trykke på startknappen til det store sandfordringsprojekt Nordkystens Fremtid, som her i kommunen skal beskytte kysten fra Kikhavn til Liseleje.

Men de andre kommuner lader åbenbart vente på sig.

"Vi skal beslutte, om Halsnæs Kommune skal gå videre alene med det store kystsikringsprojekt på Nordkysten. Gribskov og Helsingør kommuner, som vi ellers har samarbejdet med om al udvikling og projektering indtil nu, er ikke helt klar, men det er Halsnæs. Vi er klar til at trykke på knappen og sige ”go”, så der kan lægges sand på i vinteren 2022/23," fortæller udvalgsformand Anja Rosengreen (F) efter onsdagens møde i plan og miljøudvalget.

Et af de springende punkter har hidtil været fordeling af udgifter til projektet, der koster 34,7 mio. kroner for den første sandfodring plus 12,5 mio. for vedligeholdelse hvert femte år.

"Det er nu, vi skal varsle vores forventede bidragsfordeling. Der er så vidt jeg ved, bred politisk opbakning til, at det er 1. rækkes lodsejere, der skal betale. Udgiften svarer til ca. 10.000 kroner årligt pr. ejendom. Til gengæld kommer der en bred strand foran deres ejendom, som sikres mod havet, og ejendommene stiger sikkert også i værdi på den baggrund," fortæller Anja Rosengreen og tilføjer, at SF fastholder, at der bør kompenseres for ødelæggelse af havbunden, hvorfra materialet til sandfodringen kommer:

"Det er ikke en udgift, vi kan pålægge lodsejerne, så det er vores krav for at stemme for Nordkystens Fremtid, at vi som kommune løfter den moralske forpligtelse, indtil staten forhåbentlig strammer lovgivningen på området. En mulig løsning er at sikre oprettelsen af Hunderevet, som jo netop vil etablere nye levesteder for dyr og planter i havet. Så får vi vist vejen i forhold til når man udnytter havets ressourcer, vi får et rekreativt moment mere i Halsnæs, og vi understøtter biodiversiteten."

Udvalget har anbefalet forslaget om at fremme Nordkystens Fremtid og bl.a. varsle grundejere om den kommende fordeling, og at der først træffes endelig beslutning om betalingsmodel medio 2021 på baggrund af en høring om det konkrete kystmyndighedsprojekt, inklusiv bidragsfordelingen.
I Halsnæs Kommune drejer det sig om en strækning på 7,5 km fra Kikhavn til Liseleje, hvor der planlægges fodring med ral og sand op til kote 2 meter.

Sagen kommer op i byrådet på et senere tidspunkt.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?