28. november 2020
Mange små virksomheder, ikke mindst butikker, er hårdt ramt under coronakrisen. Dinero har oprettet en hotline, hvor erhvervsdrivende kan få råd og vejledning f.eks. om reglerne for økonomisk kompensation. Arkivfoto.
Mange små virksomheder, ikke mindst butikker, er hårdt ramt under coronakrisen. Dinero har oprettet en hotline, hvor erhvervsdrivende kan få råd og vejledning f.eks. om reglerne for økonomisk kompensation. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hotline til selvstændige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotline til selvstændige
Halsnæs Avis - 01. april 2020 kl. 11:22

CORONA Som lille virksomhed kan det være svært at navigere rundt i reglerne omkring eksempelvis kompensation og fald i omsætningen som følge af coronakrisen.

Regnskabsprogrammet Dinero har derfor oprettet nødhjælps-hotline, hvor selvstændige kan få gratis hjælp.

Alene i Halsnæs Kommune er registreret 1711 små virksomheder, og mange af disse er med sørgelig sikkerhed ramt af følgevirkningerne fra coronavirussen.

"Vi kan ikke producere håndsprit, masker eller afskærmning, men vi kan hjælpe på anden vis, nemlig ved at guide landets selvstændige erhvervsdrivende bedst muligt i at få den økonomiske kompensation, som de har ret til - og forhåbentlig kan vi være med til at hjælpe det lokale erhvervsliv i landets kommuner med at klare sig igennem denne krise på bedste vis. Vi har uddannet vores dygtige supportere i de nye regler, kaldt ekstra folk på arbejde og åbnet op for sluserne, så vi kan hjælpe alle dem, der vil hjælpes," siger Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero.

Det lokale erhvervsliv lider

Selvstændige kan få hjælp via chat hver eneste dag fra kl. 8-23 på dinero.dk/coronavirus.

"Det lokale erhvervsliv lider i denne tid, og jeg kan sagtens forstå, hvis en masse selvstændige både lider af dårlig nattesøvn og koldsved for tiden, for vi står i er regulært mareridt. Min opfordring til dem er: Kom til os, så skal vi nok hjælpe dig med at få den kompensation, du har ret til," siger Martin Thorborg.

kim.larsen@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?