19. februar 2020
Forlag til Nationalparkplan 2020-2026 er både flot og informativ.
gallery icon

Se billedserie

Forlag til Nationalparkplan 2020-2026 er både flot og informativ.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Flot og visionær nationalparkplan"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Flot og visionær nationalparkplan"

Halsnæs Kommune er på vej med et meget positivt høringssvar

Halsnæs Avis - 21. januar 2020 kl. 10:48
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

NATIONALPARK Et forslag til en nationalparkplan for Kongernes Nordsjælland er lige nu i høring frem til 4. marts. Forslaget danner rammen for udviklingen af nationalparken i årene 2020-2026.

Planen er på 184 sider og giver et meget flot overblik over, hvad den nye nationalpark i Nordsjælland har at byde på - og hvilke udviklingsmuligheder, der er.

I seks kapitler, som er rigt illustreret med fotos og understøttende grafik, beskrives henholdsvis: Natur - Kulturhistorie - Friluftsliv - Geologi og landskab - Formidling, undervisning og forskning - Lokalsamfund, erhverv og turisme.

Herefter følger nationalparkbestyrelsens visioner for samme seks emneområder med eksempler på hvilke projekter, der kan arbejdes med i årene 2020-2026.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er på finansloven med en årlig grundbevilling på ca. 8-9 mio. kroner. Når driftsudgifter til sekretariatet regnes fra, vil der årligt være ca. 6 mio. kroner til projekter.

Halsnæs-ideer vel modtaget

Halsnæs Byråd prioriterede efter et temamøde i april 2019 nogle idéer, som blev sendt til nationalparkens sekretariat. Flere af disse ideer er nu formuleret som mulige initiativer i planforslaget. F.eks.:

  • Reintroducere odder til Arresø.
  • Etablere 'bæverskjul' ved Dronningholm
  • Genskabe observationstårn ved Melby Overdrev
  • Etablere en junior-ranger ordning, som kan bistå med praktisk arbejde, feltregistrering samt evt. guideassistance ved diverse projekter.

Det fremgår også af forslaget til nationalparkplan, at man vil understøtte arbejdet med stor sammenhængende græslande på Arrenæs samt gennemføre såkaldte "bioblitzer" (dvs. kortlægning af alle arter og naturtyper observeret på en udvalgt lokalitet i løbet af 24 timer) f.eks. på Asserbo Golf Clubs naturarealer.

Endelig fremgår det, at man vil "... understøtte et naturmæssigt væredygtigt fiskeri (...) om muligt et erhvervsfiskeri på Arresø på arter, der kan tåle fiskeri.

Tak fra Halsnæs

Halsnæs Kommune er på vej med et meget positivt høringssvar. Tekstener skrevet, tilbage er bare den endelige godkendelse af svaret på næste byrådsmøde, som er torsdag 30. januar.

Teksten lyder, her i forkortet version:

"Tak for et flot og visionært forslag til nationalparkplan 2020-2026. Halsnæs Kommune finder, at planen på indbydende vis fortæller om alt det spændende og særlige natur og ikke mindst kulturhistorie, Kongernes Nordsjælland har at byde på. Planens hovedstruktur kombineret med den meget inspirerende tekst og velvalgte illustrationer og imponerende fotografier, gør at læseoplevelsen er en fornøjelse.."

"Halsnæs Kommune bemærker med stor tilfredshed, at mange af de initiativer Halsnæs Kommunes Byråd indsendte til nationalparksekretariatet i idéfasen, er inkluderet i planforslaget. Det er Halsnæs Kommunes håb at især arbejdet med at etablere formidlingsindgange i Halsnæs Kommune, såvel som i de øvrige kommuner, vil blive højt prioriteret i planperioden."

"Da hovedparten af planens initiativer med base i Halsnæs Kommune, er oplagte samarbejdsprojekter mellem Nationalparken og Halsnæs Kommune ser vi desuden meget frem til det kommende samarbejde."