28. september 2020
Caroline Henderson spiller på efterårets Halsnæs Jazzfestival
Caroline Henderson spiller på efterårets Halsnæs Jazzfestival
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire dages jazz-fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire dages jazz-fest

Gjethuset blænder op for fire jazzdage i september

Halsnæs Avis - 24. maj 2020 kl. 08:15
Af Thomas Quvang

I takt med at der så småt åbnes op for en nogenlunde normal hverdag, så er Gjethuset nu også i gang igen.

Og allerede nu er salget til god traditionsrig begivenhed i gang - Halsnæs Jazzfestival. Med et fantastisk line-up er Gjethuset i salg med fire fantastiske koncerter fra d. 17. -20.september. Det er muligt til en fordelagtig pris at købe en partout-billet til alle fire koncerter – Men publikum kan også købe billetter til hver enkelt koncert.

Det bliver fire dages jazz-fest som indledes med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio. Dagen efter følger Ben Chawes. Lørdag 19. september står Caroline Henderson på scenen og søndag eftermiddag sluttes festivalen af med Dahl Toldam Bruun Trio.

To koncerter og fælles afslutning

Festivalen indledes som nævnt med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio.
Her garanteres et musikalsk overflødighedshorn med instrumental musik i særklasse – med guitaren i centrum.

En forrygende liveoplevelse, formet som en samtale mellem to musikalske udtryk. Hér er både eventyrlysten triojazz, groovy bluesstemning, smukke ballader, afdæmpet guitarduet, og ikke mindst det helt store brag med begge trioer på scenen på én gang.

International klasse

Fredag følges der op med Ben Chawes der siden sit anmelderroste debut album “Up Close” været på storstillet turné i Europe, Asien, Mellemøsten, USA og Canada.

Med sit tidsløse og friske personlige bud på vokal jazz/pop/soul af international klasse, har Ben Chawes som en af de få sunget sin vej ind til Ray Charles’ hjerte. Og han er den eneste musiker nogensinde, der har fået en eksklusiv sponsoraftale med cremen af international audio design, Bang & Olufsen.

Ben Chawes kombinerer jazzens finesser og improvisationer med pop’ens tilgængelighed og soulmusikkens varme glød. Stilen er cool, nærværende og helt unik.

Solpplade på dansk

Caroline Henderson opleves lørdag aften med start kl. 20.
Det er 25 år siden Caroline Henderson debuterede som solist med albummet ’Cinemataztic’. Hun har netop udgivet sin første soloplade på dansk med titlen 'Den danske sang'.

På albummet blandes et akustisk udtryk med et elektronisk. Nogle af fortolkningerne er helt barberet ned og har et lyrisk nordisk jazzpræg. Andre har beats eller kor og symfoniorkester med i arrangementerne, som tilsammen danner en mosaik af et album.

Dynamisk trio

Festivalen sluttes af søndag eftermiddag med Dahl Toldam Bruun Trio.
I dette musikalske møde skabes et unikt udtryk i samklang af tre dynamiske og kreativt skabende kunstnere. Historier fortælles og udleves i et musikalsk toneunivers, der spænder fra dyb indre ro til kaos og vildskab – klare smukke lyriske øjeblikke til ulmende intense finurlige farver af tåget tonesprog.

Har debatten om sexisme taget overhånd?