31. marts 2020
19HAA koncert
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Engelske toner i Gjethuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engelske toner i Gjethuset
Halsnæs Avis - 16. februar 2020 kl. 09:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Halsnæs Musikforening indleder forårssæsonen med engelsk musik i Gjethuset og gensyn med en af de lokale kendte sangere på scenen: basbaryton Simon Duus optræder 23. februar kl. 16 sammen med violinist Cæcilie Balling og pianist Troels Roland.

Musik af den engelske komponist Ralph Vaughan Williams (1872-1958) er på programmet, og det er lyden af store dramatiske landskaber iblandet en vemodig nostalgi, fremført af de tre unge musikere.

Simon Duus på scenen

Violinist Cæcilie Balling er født og opvokset i Århus og er i dag baseret i København. Hun er uddannet fra Det Kgl. danske Musikkonservatorium samt Oberlin Conservatory (USA) og debuterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i efteråret 2019. Hun er en aktiv solist og kammermusiker inden for den klassiske genre, men har også markeret sig i den mere eksperimenterende og genrekrydsende verden.

Basbaryton Simon Duus er opvokset i Frederiksværk og er fastansat operasolist på Det Kongelige Teater. Han er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kgl. Teater og havde debut fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er for tiden aktuel i forestillingerne “Sweeney Todd” og “La Traviata” på Operaen i København, hvor han tidligere også har sunget bl. a. Papageno i “Tryllefløjten” og Henrik i “Maskarade”.

Pianist Troels Roland er opvokset på Stevns og uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium samt solistklassen v/ Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Som repetitør har Troels Roland arbejdet med projekter på Operaakademiet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har et bredt repertoire i lied-genren.Musikerne vil fortælle om musikken undervejs i koncerten. Halsnæs Musikforening støttes fra bl.a. Halsnæs Kulturelt Samråd og Statens Kunstfond. (entré)