9. april 2020
Corona Virus im Inneren des Körpers - Wuhan Virus
Foto: peterschreiber.media - stock.ado
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi er hårdt ramt af corona, men sparer så nogle trafikofre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi er hårdt ramt af corona, men sparer så nogle trafikofre
Halsnæs Avis - 27. marts 2020 kl. 09:19
Af Niels Mejlhede Jensen, Solvangsvej 35, Asserbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

CORONA-TANKER Coronakrisen føles i Halsnæs, avisen er fyldt med aflysninger!

Her i Halsnæs er mange af os vant til at kunne stoppe op og udveksle nogle ord med de tilfældige fremmede mennesker, man møder. Men det går ikke an nu, vi skal undgå hinanden og endda helst holde os hjemme, for ikke at sprede corona smitten. Det har regeringen bestemt.

Coronaen kom til Danmark fra Italien og Østrig med de hjemvendte Alpeskiturister. Man vidste, at der var der en meget stor coronafare inden udrejsen, og alligevel rejste mange af sted.

De burde alle efter denne luksusferie have været i mindst to ugers karantæne på egen regning straks ved hjemkomsten.

Nu er vi andre almindelige mennesker overmåde hårdt ramt - økonomisk og i familiehverdagen - af stramme myndigheds indgreb.

Men epidemien raser i hele Europa, i hele verden, så vi kunne da alligevel ikke undgå det her før eller siden?

Jo, måske kunne vi have sluppet langt nemmere. Jeg vil her sammenligne med Kina, hvor coronaen hærgede i januar og februar.

Vores Europa består af ca. 30 lande med 0,5 milliard indbyggere. Kina består tilsvarende af ca. 30 provinser med 1,4 milliard indbyggere. Med tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO er i Kina godt 3.000 mennesker døde af corona alene i 'corona-start' provinsen med byen Wuhan. Men kun godt 100 mennesker er døde i de øvrige provinser tilsammen!

Så godt er det lykkedes at inddæmme coronaen i Kina, bl.a. ved at mange tusinde læger mv. er kommet fra de andre provinser til hjælp i Wuhan, og coronaen er her nu stoppet (indtil videre?).

Europa havde så en måned til at forberede sig, men synes endt i manglende beslutsomhed og planlægning. Alene Spanien har nu flere døde end hele store Kina, og Italien har dobbelt så mange, og flere lande følger efter.

Selv Danmark er (26/3) allerede hårdere ramt end Kina, for hvis vi omregner til antal døde pr. 1 million indbyggere, så er Danmark ramt tre gange så hårdt som hele Kina.

Men da vores epicenter er i Italien, er det mere relevant, at vi sammenligner med de 29 Kina provinser udenfor Wuhan, og så er lille Danmark relativt ramt hele 85 gange så hårdt!

Så den danske regering, der ikke greb ind i rette tid, strammer nu grebet om os alles personlige frihed i en grad, vi tidligere kritiserede Kina for.

Vi er virkeligt hårdt ramt. Over 2.000 dør nu pr. døgn af corona i verden. Men normalt dør der i verden ca. 4.000 pr. døgn i trafikken + 10 gange så mange alvorligt skadet, evt. for livstid.

Så med reduceret trafik her under coronaen sparer vi nogle trafikofre - måske også nogle, der kunne være forårsaget af de omtalte vanvidsbilister her i Halsnæs?