30. oktober 2020
Vandværkets formand Susanne Lindow til første spadestik sammen med fra venstre: Allan Eriksen, tilsynsførende  Asserbo by vandværk, Kåre Andersen, Silhorko, 
Kim Snekkerup, forretningsfører og projektleder i Asserbo by vandværk, Finn Søholt Thomsen, senior ingeniør Rambøll (bygherrerådgiver), Thomas Skamris Jensen, ingeniør, Rambøll (bygherrerådgiver).
gallery icon

Se billedserie

Vandværkets formand Susanne Lindow til første spadestik sammen med fra venstre: Allan Eriksen, tilsynsførende Asserbo by vandværk, Kåre Andersen, Silhorko, Kim Snekkerup, forretningsfører og projektleder i Asserbo by vandværk, Finn Søholt Thomsen, senior ingeniør Rambøll (bygherrerådgiver), Thomas Skamris Jensen, ingeniør, Rambøll (bygherrerådgiver).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bygger nyt vandværk til 9 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygger nyt vandværk til 9 mio. kroner
Halsnæs Avis - 02. oktober 2020 kl. 09:32
Af Anders Nordstrand

Onsdag blev et nyt byggeri sat i gang, da Asserbo By Vandværk satte spaden i jorden: Et helt nyt vandværk skal opføres.

Den oprindelige bygning med anlæg til vandbehandling er løbende udvidet og vedligeholdt i takt med skærpede krav siden etableringen i 1949, og tiden var efterhånden inde til en gennemgribende modernisering.
I 2018 konkluderede den kommunale tilsynsmyndighed, Halsnæs Kommune, at "Asserbo By Vandværk er et ældre, men veldrevet vandværk, der dog har nogle udfordringer."

"Bestyrelsen havde allerede på det tidspunkt valgt at udskifte taget og forny beluftning af råvandet, med en fornyelse af det såkaldte risletårn. Desuden var vi klar over, at filtersystemet ikke var optimalt og derfor skulle skiftes indenfor en årrække. Sidst gennemførte bestyrelsen en inspektion af vandværkets rentvandstanke, som så viste at der også her var behov for nogle reparationer indenfor en kortere tidshorisont," fortæller formand Susanne Lindow om de mange renoveringsopgaver, som senere førte til beslutningen om at bygge nyt.

Vandværksbestyrelsen havde søgt hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll med viden om vandværker for at få lavet en samlet oversigt over potentielle forbedringer. Rambølls konklusion på undersøgelserne var, at vandværket trængte til mere end blot almindelig vedligeholdelse og en udbygning.

"Derudover var prognosen, at nogle dyre reparationer ville måske kun kunne holde op til 10 år, og de ville ikke bringe vandværket op til en standard, som et moderne vandværk har."

Rambøll udarbejdede to forslag til fornyelse, begge inkl. en anslået pris, dels et projekt med reparation/ fornyelse i to etaper, og dels opførelse af et helt nyt vandværk ved siden af det eksisterende.

Valget faldt på den sidste løsning med anslået udgift på 9 mio. kroner, mens løsningen med reparation eller fornyelse kunne blive et par millioner dyrere.

Anbefalingen om nybyggeri blev udgivet som en lille folder udsendt til samtlige andelshavere sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Videre fremme i processen blev leverandører inviteret til at give tilbud, som senere blev gennemgået af bestyrelsen sammen med Rambøll: "Resultatet var at Silhorko-Eurowater A/S blev valgt, da deres tilbud scorede flest point både på kvalitet og pris."

Hen over sommeren er vandværkets nabogrunde lagt sammen, en dispensation i forhold til lokalplanen er godkendt, byggetilladelse samt endelig tilladelse til behandling af drikkevand er kommet i hus, og Asserbo By Vandværk har desuden fået kommunegaranti på lånefinansiering af 7 mio. kroner, der betyder at vandværkets bestyrelse har kalkuleret med, at forbrugernes vandafgifter kan holdes indenfor de almindelige prisstigninger.

Asserbo By Vandværk er oprettet 1949, og dengang var der en enkelt vandboring og 122 ejendomme samt 19 ubebyggede grunde, der blev tilsluttet. Nu 70 år senere er der fire boringer og 1.507 forbrugere og desuden fem tilslutninger uden vandforbrugende installationer.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?