5. april 2020
Hvordan ser verden ud set fra borgmesterens stol? Det er der kommet et interview ud af.
Hvordan ser verden ud set fra borgmesterens stol? Det er der kommet et interview ud af.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: "Borgerne har stor forståelse for situationen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: "Borgerne har stor forståelse for situationen"
Halsnæs Avis - 24. marts 2020 kl. 19:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg vil gerne starte med at fremhæve, at jeg helt generelt oplever, at borgerne i Halsnæs udviser stor forståelse for situationen, og at de handler og agerer ansvarsfuldt. I går modtog jeg en melding fra Nordsjællands Politi om, at det også er den oplevelse, de har – ikke bare her fra Halsnæs, men fra hele Nordsjælland. Det vil jeg gerne rose og takke borgerne for," siger borgmester Steffen Jensen i et interview på halsnaes.dk, hvor der dagligt opdateres omkring covid19-situationen.

Han nævner at nødpasning og fjernundervisning, efter omstændighederne, kører godt, og i den forbindelse bliver der også udvist stort ansvar fra borgernes side.
"Tak for det! I løbet af de seneste par dage er der dumpet et par gode historier ind fra flere af vores skoler, der griber tingene an lidt anderledes, end de plejer. Da jeg hørte om, at de danser fredagsdans via Facebook på Melby Skole, og at de tager på tour de chambre hos hinanden via Skype på Ølsted Skole, fik jeg et kæmpe smil på læben. Det er skønt, at der bliver tænkt kreativt i en tid som denne, hvor der både på skoler, i institutioner, i erhvervslivet og andre steder er brug for nye måder at anskue tingene på," fortæller borgmesteren i et længere interview om coronakrisen og hans forskellige oplevelser i den sammenhæng.