19. september 2020
Den private fællesvej Dyssevænget er i meget dårlig stand. Pernille Kanto mener, at kommunen burde have givet grundejerne en frist til at få vejen repareret i stedet for pludselig at sende et overslag og en uretfærdigt forslag til fordeling af regningen. Lille Valdemar så straks en udfordring i at forcere et stort hul i vejen. Foto: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

Den private fællesvej Dyssevænget er i meget dårlig stand. Pernille Kanto mener, at kommunen burde have givet grundejerne en frist til at få vejen repareret i stedet for pludselig at sende et overslag og en uretfærdigt forslag til fordeling af regningen. Lille Valdemar så straks en udfordring i at forcere et stort hul i vejen. Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboere i oprør over vejregning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboere i oprør over vejregning

Dyssevænget, som er privat fællesvej, er i dårligt stand og skal repareres. Halsnæs Kommune har sendt et overslag, og et bud på hvordan regningen skal fordeles - beløbene svinger fra 1.910 til 20.295 kroner

Halsnæs Avis - 06. august 2020 kl. 09:21
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ISTANDSÆTTELSE Dyssevænget i Lille Kregme er i dårlig stand og trænger til at blive repareret. Det er der vist ikke mange meninger om. Alligevel har et brev fra Halsnæs Kommune på Dyssevænget, og de blinde sideveje, skabt stort røre blandt de 96 berørte grundejere.

arrow Læs også: Ekstraregning til husejere: 250 km vej skal privatiseres

Det er grundejerne, der skal sørge for, at vejen er i en god og forsvarlig stand, skriver Halsnæs Kommune, som konstaterer at den ca. 560 meter lange asfalterede vej har mange huller, revner og krakeleringer. Fortovet er lappet mange steder og fremstår ujævnt og bulet. Chausse-stenene (mellem fortov og vej) er flere steder trykket af tunge køretøjer og lignende.

Halsnæs Kommune vurderer, at det vil koste ca. 900.000 kroner at istandsætte vejen - hertil lægges kommunens udgifter til administration.

Med brevet følger kommunens forslag til, hvordan udgifterne skal fordeles mellem grundejerne.

Fordelingsnøglen er ret kringlet at forklare. Men summa summarum slipper man slipper billigst, hvis man bor på en af de blinde sideveje uden at have ejendom ud til 'hovedvejen' Dyssevænget. Selvom disse grundejere må formodes at bruge Dyssevænget lige så meget, som de øvrige grundejere.

Til gengæld bliver ejerne af de 34 ejendomme med grund ud til selve Dyssevænget sorteper. Flere står til at skulle betale hver 20.295 kroner, mens de heldigste sidevejsbeboere slipper med 1.910 kroner.

Hvis altså kommunens forslag til fordelingsnøgle ender med at blive en realitet.

De 96 grundejere har frem til 25. august mulighed for at komme med bemærkninger og gøre indsigelser mod kommunens udspil. Og den mulighed vil flere helt sikkert benytte sig af. En af dem er Pernille Kanto, som bor Jernvænget 4 - en af de 34 ejendomme med grund ud til Dyssevænget.

"Vejen er i slemt forfald. Det kan ingen være i tvivl om," fastslår Pernille Kanto, men hun bryder sig ikke om Halsnæs Kommunes fremgangsmåde:

"Kommunen giver et overslag og en fordelingsnøgle. De vil have os til at acceptere begge dele og derefter have os til selv at udbedre vores vej. Først hvis dette ikke sker inden for 'rimelig frist', vil kommunens selv gå ind og udføre arbejdet på vores regning."

"Alle jeg har været i kontakt med, og det er mange, er forarget over fordelingsnøglen. Hvorfor vælge kommunen at dele grundejere op på den måde?"

"Kommunens skulle hellere have skrevet, at vores veje er i slemt forfald, og givet os to år til at få dem lavet. På den måde ville vi have haft tid til at organisere os, indhente tilbud og selv fundet en løsning på finansiering."

Men kommunens udspil til fordelingsnøgle vil nu gøre det ekstra svært at finde fodslag mellem grundejerne, mener Pernille Kanto:

"For naturligvis bliver det sværere at overbevise 'de billige matrikler' om solidarisk fordeling."

Hvem bliver de næste?

Pernille Kanto mener i øvrigt, at kommunen selv har et stort ansvar for, at Dyssevænget i dag er i forfald. I årene før Dyssevænget i 1991 blev ændret fra offentlig vej til privat fællesvej blev foretaget stort gravearbejde i forbindelse fjernvarme.

Et gravearbejde som kommunen var medansvarlig for - uden vejen blev sat ordentligt i stand, inden den blev privatiseret, påpeger Pernille Kanto.

Hertil kommer, at kommunen i mange år har tilladt skolebussen til og fra Kregme Skole at køre ad Dyssevænget - selvom vejen er privat fællesvej.

Pernille Kanto forudser, at Dyssevænget ikke bliver den eneste private fællesvej, der vil komme røre om den kommende tid:

"Der er rigtig mange veje, som er berørt. I afgørelsen af 1991 gjaldt nedklassificeringen også Thyrasvej, K.F. Ulrichsvej, Lindevej, Bystævnet, resten af Runevænget, resten af Urnevænget, Hyrdebakken, samt de lille side af Skåninggårdsvej, som ikke har daginstitutioner. De fortjener at vide, at det meget vel kan være deres tur inden længe."

"Så håber jeg, at de enten kan nå at organisere sig eller kan følge vores sag tæt for se, hvad de har i vente, og hvad der kan gøres. Måske gælder det alle private fællesveje i Halsnæs," slutter Pernille Kanto.

Kommunen svarer

SVAR Vi har bedt Halsnæs Kommune om en kommentar. Den kommer her:

"Først og fremmest, så har Dyssevænget og sidevejene gennem længere tid været i dårlig stand, hvilket Pernille Kanto også påpeger. Årsagen hertil skal formentlig findes i, at grundejerne ikke løbende har vedligeholdt vejen.

Vejens dårlige stand har ført til, at Halsnæs Kommune har fået en henvendelse, hvori vi bliver bedt om at kigge på vejen. Det er i den forbindelse blevet vurderet, at vejene skal sættes i stand.

Efter sådan en vurdering skal der enten afholdes et vejsyn, eller gennemføres en skriftlig procedure. I dette tilfælde har vi grundet COVID-19 valgt en skriftlig procedure, og derfor har grundejerne modtaget et brev.

Fordelingsnøglen, der fremgår i brevet, er bestemt ud fra privatvejsloven. Den påtænkte beslutning sendes i høring, og grundejerne har tre uger til at komme med indsigelser.

Der kan ikke træffes endelig beslutning før indsigelser og ændringsforslag er behandlet. Når den er truffet, er grundejerne, uanset om de selv ønsker at udføre arbejdet eller ej, forpligtet til at fordele udgifterne i henhold til kommunens beslutning.

I henhold til lovgivningen er det grundejerne, der selv skal sørge for istandsættelse af en privat fællesvej. Kommunen bidrager kun, hvis der ligger en kommunal bygning eller en offentlig sti på vejen.

Dyssevænget blev nedklassificeret 4. februar 1991 efter den lovgivning og de krav, der var gældende dengang. Det er nu 29 år siden, og siden da har grundejerne haft mulighed for løbende at vedligeholde vejen."

arrow Debat: En kæmperegning venter borgerne på de private fællesveje
14. august 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 12:26
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?