25. september 2020
Hjerteredder Bendy Witt blev hyldet på scenen i selskab med værten Rushy Rashid. Foto: Hjerteforeningen/Heidi Maxmiling
Hjerteredder Bendy Witt blev hyldet på scenen i selskab med værten Rushy Rashid. Foto: Hjerteforeningen/Heidi Maxmiling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjerteredderprisen: Bendy fra Hundested hyldet som helt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjerteredderprisen: Bendy fra Hundested hyldet som helt
Halsnæs Avis - 10. februar 2020 kl. 09:42
Af Anders Nordstrand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et par hundrede deltagere kom igennem nogle følelsesmæssige rutscheture, da de fredag var samlet til et hyldestarrangement i København i forbindelse med dette års hjerteredderpris.

39 hjertereddere blev hyldet, heriblandt Bendy Witt fra Hundested, der var indstillet til prisen efter at have reddet en kollega.

Bag prisen Årets Hjerteredder 2020 står Hjerteforeningen og Østifterne, som havde inviteret de indstillede til det specielle arrangement med deltagelse af de reddede personer, deres pårørende, og ikke mindst hjerteredderne. Så det var både bevægende og livsbekræftende, da værten Rushy Rashid fra scenen gang på gang genkaldte sig de dramatiske minutter, hvor et menneske med hjertestop var blevet reddet tilbage til livet med en hurtig indsats.

Bendy Witts dramatiske beretning blev også præsenteret på scenen, og de livsvigtige minutter fra en alvorlig situation sommeren 2018 blev genkaldt: En aften går han sammen med nogle kolleger i Roskilde, da kollegaen Henrik Tom Pedersen pludselig falder om på et torv. Han bliver båret ind på en restaurant, hvor Bendy påbegynder hjertemassage, kollegaerne hjælper til og ringer 112. Bendy giver hjertemassage i godt fem minutter, inden Henrik Tom Pedersen får to stød med en hjertestarter og bliver kørt af sted med ambulance. Han overlever og får senere indopereret en pacemaker.

Henrik Tom Pedersen er nu blevet ivrig motionist, og kunne takke Bendy Witt for redningen.

"Genoplivningskurset, jeg havde været på, var en god ting at have i bagagen i den her situation, så jeg vidste, hvad jeg skulle gøre," lød det fra redningsmanden fra Hundested.

Stem på Årets Hjerteredder

I alt 46 personer har været indstillet til prisen Årets Hjerteredder, hvoraf 39 deltog i fredagens arrangement, og nu fortsætter processen med udvælgelse af dette års vinder med afstemning på www.hjerteredder.dk frem til den 16. marts.

De tre nominerede kommer fra Bogø, Arden og Hanstholm, så Bendy Witt er altså ikke videre i opløbet om blive Årets Hjerteredder 2020, som kåres i Hjertegalla på TV 2 Charlie den 21. marts.

Har debatten om sexisme taget overhånd?