31. juli 2021
Miljøminister Lea Wermelin kunne fra tætteste hold se, hvad der er gjort for sommerfuglene i Heatherhill. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Miljøminister Lea Wermelin kunne fra tætteste hold se, hvad der er gjort for sommerfuglene i Heatherhill. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil være vildest: Naturen må ikke være en selvfølge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Vil være vildest: Naturen må ikke være en selvfølge
Gribskov - 22. juni 2021 kl. 04:05
Af Nicklas Skyum Clausen

Både Foranderlig Blåfugl og Okkergul Pletvinge havde søgt ly for regnen, da miljøminister Lea Wermelin (Socialdemokratiet) mandag formiddag besøgte Heatherhill ved Rågeleje.

Trods fraværet af sjældne sommerfugle i regnvejret var det dog en begejstret minister, der brugte en lille times tid i de naturskønne omgivelser.

Efter en kort introduktion ved borgmester Anders Gerner Frost og formand for udvalget for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard (begge Nytgribskov) fik ministeren fremvist projektet "Et vingeslag for Heatherhill", der har til formål at få sjældne sommerfuglearter tilbage til det, der tidligere har været et af Danmarks bedste sommerfugleområder.

Og efterfølgende var det en begejstret minister, der havde besigtiget forsøgsarealerne:

- Jeg kan kun opfordre alle, der ikke har været herude, til at komme og se, hvad der er sket på kun to år. Nogle af de meget sjældne sommerfugle, vi troede, var ved at uddø, er allerede tilbage. Det siger noget om, at naturen kan blive mere mangfoldig og rigere, hvis blot man gør nogle ting anderledes, siger Lea Wermelin.

Blandt flere resultater sagde formand for Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov, Linda Bruhn Jørgensen, at der er registreret det største antal af arten Okkergul Pletvinge i næsten 20 år:

Alle skal i gang

Ministeren var fuld af roser over arbejdet i Heatherhill, men pointerede også, at det ikke kan stå alene:

- Der er brug for grønne korridorer, så sommerfuglene ikke begrænses til her, men kan sprede sig rundt i området. Så alle, der har en have, skal bare i gang, siger Lea Wermelin.

Konkret har Miljøministeriet iværksat konkurrencen »Danmarks vildeste kommune,« som 92 kommuner - herunder Gribskov - har tilmeldt sig.

Formålet er at skabe mere biodiversitet, og projektet rækker ud til grøftekanter, kommunens arealer og private haver:

- Der er en stærk folkebevægelse for en vildere natur, og rigtigt meget inspiration at hente ude i kommunerne. Derfor vil jeg gerne besøge de kommuner, der har engageret sig og være med til at være en megafon for alle de spændende ideer, der er her i Danmark, siger Lea Wermelin.

I Gribskov Kommune er der iværksat seks konkrete projekter, der understøtter konkurrencen. Her kan man blandt andet hente blomsterfrø til egen (vild)have på kommunens biblioteker eller »adoptere« et stykke af kommunens jord, og skabe vild natur der.

- Der sker et ryk

Gribskov Kommune er overstrøet med naturperler, men ifølge borgmester Anders Gerner Frost er det først i den nuværende byrådsperiode, den vilde natur for alvor er kommet på dagsordenen:

- Vi har måske tidligere taget tingene lidt som en selvfølge, netop fordi Gribskov er så naturrig en kommune, siger Anders Gerner Frost og fortsætter:

- Men jeg tror, at lige præcis sådan et projekt, som det her (Danmarks vildeste kommune, red.), det gør, at vi selv stopper op og ser på Gribskov udefra. Vi kan se, at vi har alt det her, og alle de her borgere, der rigtigt gerne vil naturen. Sommerfugleprojektet her er et eksempel. Det er kommet nedefra, og har i samarbejde med forvaltningen fået luft under vingerne. Så er det faktisk os som politikere, der som de sidste har taget det til os, siger Anders Gerner Frost.

Formand for udvalget for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard siger desuden til de fremmødte, at kommunens ambition er at være landets »vildeste«.

»Isbryderen« går forrest

Både borgmester Anders Gerner Frost og miljøminister Lea Wermelin fremhæver, at naturprojekterne ikke kan gennemføres uden frivillige ildsjæle.

En af disse er Henriette Strøm, sommerhusejer ved Rågeleje.

Hun fremhæves af Lea Wermelin som en »isbryder« for sit arbejde med at få områdets grundejerforeninger med på den vilde bølge:

- Og det er vigtigt, at folk som hende hjælper med at give andre opskriften på, hvad man selv kan gøre, siger Lea Wermelin.

For Henriette Strøm er det vigtigt at være med til at understøtte biodiversiteten - og hun er startet med sin egen grundejerforening:

- Her har jeg fortalt, hvad jeg synes, vi skal gøre på vores fællesarealer og vi har startet en naturgruppe. Det er en blød start, men det breder sig. Man møder jo folk på stranden, som så tager det med videre til deres grundejerforening, siger Henriette Strøm.

Hun peger konkret på, at det er vigtigt at sørge for, at fodre normale mennesker med den rigtige viden:

- Det er vigtigt, at vi gør det rigtigt. Vi skal ikke smide frø ud over hele Nordsjælland, men vi skal fremme og beskytte den vegetation, der altid har været her lokalt, siger hun og fortsætter:

- Vi skal sørge for at planterne får lov at spire, blomstre og sætte frø, så insekterne kommer, for med dem kommer fuglene, og så kan det være, vi er så heldige, at vi får den brogede fluesnapper tilbage.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?