6. maj 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vigtigt corona-brev i din e-boks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vigtigt corona-brev i din e-boks
Gribskov - 28. april 2021 kl. 16:20

Danmark og dermed også Gribskov Kommune er godt i gang med den gradvise genåbning af landet. Det kan dog kun fortsætte, hvis smitten er under kontrol. Derfor har regeringen indført automatiske nedlukninger af enten sogne eller hele kommuner, så smitten kan blive stoppe hurtigt.

Her er er det vigtigt, at borgerne ved, hvad der skal ske, og hvor de finder mere information. Derfor har kommunen sendt et brev i borgernes e-Boks og lagt brevet på kommunens hjemmeside. Borgmester Anders Gerner Frost fortæller:

"Vi er klar til de automatiske nedlukninger, men vi håber naturligvis, at det ikke bliver nødvendigt. Derfor opfordrer jeg til, at vi fortsætter med at være gode til at holde smitten nede, så vi kan fortsætte genåbningen og bevæge os hen mod normale tilstande. Det trænger vi alle sammen til," siger borgmesteren.

Kommunen følger nøje med
Borgerne kan også finde mere information om Corona og nedlukninger på www.gribskov.dk og på kommunens facebookside www.facebook.dk/gribskovkommune. De berørte på skole-, kultur- og idrætsområdet får direkte besked gennem de kanaler, hvor brugerne normalt modtager informationer som for eksempel Aula og på mail.

Kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen fortæller, at kommunen følger med og opfordrer til, at borgerne lader sig teste:

"Vi følger tallene og smitten meget tæt. Målet er selvfølgelig at lukke mindst muligt ned. Men når det er sagt, så handler en automatisk nedlukning om at bremse smitten hurtigst muligt, så vi kan holde vores kommune åben. Nedlukningerne er sammen med tests vores vigtigste våben mod Corona lige nu. Derfor informerer vi også om, at det er vigtigt at lade sig teste ofte."

Jk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?