18. oktober 2019
Et arkitektonisk vartegn for Munkerup Park er ved at blive opført. Foto: Allan Nørregaard.
gallery icon

Se billedserie

Et arkitektonisk vartegn for Munkerup Park er ved at blive opført. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Slip sanserne fri ved Munkeruphus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Slip sanserne fri ved Munkeruphus
Opdateret 09. juni 2019 kl. 18:08
Gribskov - 08. juni 2019 kl. 07:41
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire mænd går i bagende sol og arbejder koncentreret på et byggeri, der mest af alt ligner et kæmpe stort løg. Smukt ser det ud, som det troner midt i Munkerup Park - et stykke skov og naturstrækning ned til havet lige ved siden af Munkeruphus. Arealet, der ejes af kommunen, har indtil nu har været ubenyttet. Men det er i den grad slut nu. Det er i stedet blevet omdrejningspunktet for en ny vision fra Munkeruphus, der i samarbejde med kommunen, kunstnere, lokale ildsjæle, arkitekter og naturformidlere er i fuld gang med at gøre det til et laboratorium for oplevelser og læring med kunst og natur i fokus. Blandt andet gennem en række workshops for børn og unge, der er støttet af Nordea Fonden. Og så skal det førnævnte byggeri af arkitekten Simon Hjermind Jensen blive et vartegn og samlingssted for området.

- Det skal blive til et bålsted, observatorium og en scene, som det er meningen, at alle må bruge, fortæller leder af Munkeruphus, Line Kjær, mens vi betragter det særprægede bygningsværk.

Der er glas i toppen, hvor man kan kigge op på stjernehimmelen. Artkitekten overnattede og opholdt sig i parken i 24 timer for at finde ud af, hvordan sol og måne stod for at få inspiration til værket og for at kunne placere byggeriet det helt rigtige sted.

- Vi har været i gang med at bygge i tre uger. Men jeg har arbejdet på det siden efteråret, fortæller Simon Hjermind Jensen.

- Det skal bruges til events, som Munkeruphus arrangerer, men også til alle andre. Jeg kan frygtelig godt lide, at det er åbent for alle, siger han.

Inspirationen er naturen og dens egne organiske former.

- Alle delene er fuldstændig asymmetriske og forskellige, fortæller arkitekten.

Smag og følelser
Lidt længere nede mod havet er madperformeren Augusta Sørensen, der har et køkken med sig i en varevogn - og en 6. klasse fra Sankt Helene Skole travlt optaget af en workshop, der handler om at smage på havet. Eleverne er blandt andet blevet bedt om at bruge alle deres sanser og har samlet forskellige ting fra stranden. Der ligger derfor små dekorationer af tang og sten spredt rundt i græsset. De har sanket planter og smagt på havets planter. De har også lavet deres egne vandmænd af gelatine med forskellige smagsstoffer, forklarer Augusta Sørensen, mens eleverne har frikvarter og har startet en vandkamp.

- Der har været knald på dem hele ugen. Det har været lidt gak, fordi jeg kommer kørende i en kæmpe bil, med et indbygget køkken, og beder dem om at føle, hvad de smager. Men de har også fået noget ud af det. Pludselig går det op for dem, hvad det handler om, siger hun.

- De har lavet nogle flotte dekorationer og været med på blindsmagning, hvor de skulle smage på surt, sødt, salt mm. Og så skulle de sætte følelser på. Jeg arbejder som madkunstner meget med, hvordan man kan skabe følelser hos folk gennem en tallerken, siger hun.

- Det handler om at lege med tingene og bruge sine sanser og skabe nogle gode spiseoplevelser.

Eleverne virker da også til at være glade for den anderledes undervisning.

- Det har været sjovt og spændende. Vi har brugt vores sanser ved stranden og set, hørt og lugtet. Vi har også smagt på nogle ting, siger Fanny.

- Vi har også lært noget - for eksempel om tang, supplerer Vigga.

12-16-årige inviteres
Sommeren byder på to andre workshops om havet - Byg ved havet og Lyt på havet, med henholdsvis arkitekt Gitte Juul og lydkunstner Jette Elgaard Kristensen.

Byg ved havet er for unge mellem 12 og 16 år - og man kan nå at melde sig til frem til 10. juni via ka@munkeruphus.dk. På workshoppen, der finder sted fra 1.-5. juli, kommer man blandt andet til at tegne og bygge i træ og være med til at rejse et midlertidigt strandhus. Det er gratis at deltage.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede