22. november 2017
Eleverne på Gribskov Produktionsskole havde fredag besøg af undervisningsminister Merete Riisager. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Eleverne på Gribskov Produktionsskole havde fredag besøg af undervisningsminister Merete Riisager. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Skole til minister på besøg: Vi håber på en fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Skole til minister på besøg: Vi håber på en fremtid
Gribskov - 11. november 2017 kl. 09:06
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Produktionsskole havde fredag besøg af undervisningsminister Merete Riisager. På skolen håber de, at stedet kan bestå, når alle produktionsskoler skal laves om i 2019.

Brunkagedejen får et tryk med kagerullen i køkkenet på Gribskov Produktionsskole. Her er fire elever allerede gået i gang med julebageriet.

- Vi prøver at gøre julen hyggelig her med lidt musik og julepynt, det er nemlig ikke alle elever her, som har gode erfaringer med julen, siger Bettina Pedersen, som underviser i skolens køkken og er uddannet kok.

Seks elever fra skolen viser uddannelsesminister Merete Riisager (LA) rundt på skolen. Hun er inviteret af skolens ledelse og bestyrelse, som gerne vil vise, hvordan skolen fungerer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi ville gerne have, at hun så skolen, siger forstander Kenn Andersen.

På besøget bragte skolens ledelse og bestyrelse også et nyt forlig om Forberedende Grunduddannelse (FGU) på banen. Det er en reform, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, og som betyder, at alle produktionsskoler og tilsvarende tilbud til unge der ikke er helt klar til at tage en ungdomsuddannelse, ændres i 2019.

I stedet skal der 90 steder i landet oprettes Forberedende Grunduddannelser, og sådan en uddannelse vil produktionsskolen i Helsinge gerne være. Det fortæller bestyrelsesmedlem for produktionsskolen i Gribskov, Jens Erik Pedersen, som også er partikollega med Merete Risager og opstillet til byrådet.

- Jeg så gerne, at der kom en FGU her. Vi vil gerne beholde nogle unge i byen, siger han.

På rundturen kommer Merete Risager forbi skolens værksted for design og kosmetik. I midten af rummet ligger en pige med lukkede øjne, som er ved at få ansigtsbehandling af en af de andre elever.

- Flere vil gerne åbne deres egen klinik, fortæller underviseren, mens flere af de omkringstående elever nikker bekræftende.

Mens der lige nu er flest piger i gang med at ordne negler og lave ansigtsbehandlinger, så gemmer der sig en større gruppe drenge i produktionsskolens værksted, hvor der bliver savet i træ og svejset metal.

Det er for eksempel her, elever som overvejet en karrierevej som bilmekanikere eller håndværkere kan prøve kræfter med faget.

Det er seks elever fra produktionsskolen, som viser Merete Risager rundt, og ministeren er særligt optagede af, hvilke jobs eller fortsat uddannelse, skolens elever bliver gjort klar til.

Svarerne fra skolens undervisere er mange, alt fra konditorer til mekanikere og IT-supporter sender skolen eleverne videre i retning af.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk