Venteliste til rygestopkurser

Foto: Peter Andersen
<p>Mange rygere i Gribskov Kommune er klar til at droppe den dårlige vane. Der har været stor interesse for gratis rygestopkurser, som i efteråret resulterede i at hele syv rygestopkurser blev afviklet af Rygestopkonsulenterne, som kommunen har hyret til opgaven. Og ud af de 69 deltagere, der har gennemført kurset, er det lykkedes for 58 rygere at droppe cigaretterne. Det fremgår af en dagsorden til udvalget for Ældre, Social og Sundhed, som på seneste møde skulle tage stilling til, om succesen skal følges op med flere kurser og dermed flere midler. I alt 81 borgere har tilmeldt sig et kursus mellem august og december 2019, og flere står på venteliste til de hold, der oprettes i foråret 2020. Der oprettes 4 hold i foråret, hvorefter der ikke resterer flere midler. Udvalget besluttede derfor at give 130.000 kroner om året fra en forebyggelsespulje, som udmøntes i 6-7 kurser.</p>