23. november 2019
I Lars Løkkes hjemby gik det godt for Venstre. Her er han på byens veterantræf i 2018.
I Lars Løkkes hjemby gik det godt for Venstre. Her er han på byens veterantræf i 2018.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre gik igen frem i Lars Løkkes hjemby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre gik igen frem i Lars Løkkes hjemby
Gribskov - 07. juni 2019 kl. 09:33
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lars Løkke Rasmussens barndomsby Græsted er nu igen en af Venstres højborge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I denne by gik det ellers ganske skidt for partiet ved valget i 2015. Efter tabet af 19,1 procent af stemmerne røg antallet af vælgere i Græsted ned på i alt 731. Nu er Venstre tilbage i byen, som stadig kan kaldes statsministerbyen, med en fremgang på tre procent, så partiet nu har 26,4 procent af stemmerne mod 23,4 procent i 2015.

Hvis Græsteds tal overførtes til landsplan ville Stram Kurs komme i Folketinget med 2,8 procent af stemmerne, og Kristendemokraterne, som her scorede dets højeste stemmeandel (5,6 procent) ville også blive fornemt placeret.

Den største højborg for Venstre er dog Annisse, hvor 30,3 procent satte krydset ud for V.

Dansk Folkepartis største nedtur kan noteres i Blistrup, hvor det mistede 18,6 procent af stemmerne.

I Helsinge, Gribskov Kommunes største afstemningssted, endte partierne Venstre og Socialdemokratiet med at blive lige store, nemlig 25,3 procent til hver.

Kommunens rødeste afstemningssted er Tibirke (Idrætshuset i Tisvilde). Selv om Socialdemokratiet røg ned på 20 procent af stemmerne, ville der med stemmerne til Enhedslisten (10,3 procent), SF (9,2) og De Radikale (12,9) kunne dannes et markant rødt flertal.

grafik køb billede