16. august 2018
Esrum Kloster - er blevet til et kulturhistorisk besøgscenter, der tiltrækker mange mennesker. Billedet er fra en høstfestival. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Esrum Kloster - er blevet til et kulturhistorisk besøgscenter, der tiltrækker mange mennesker. Billedet er fra en høstfestival. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uden Prins Henriks indsats intet besøgscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uden Prins Henriks indsats intet besøgscenter
Gribskov - 20. februar 2018 kl. 08:29
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Uden prins Henriks indsats ville Esrum Kloster aldrig være blevet til det store kulturhistoriske besøgscenter, som det er i dag, fortæller tidligere viceamtsborgmester i Frederiksborg Amt til Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Royal bisættelse markeres med kirkeklokker, møller og flag

Conny Krogh var medlem af Frederiksborg Amtsråd for Socialdemokratiet fra 1986, og blev i 1990 viceamtsborgmester. Dengang hed hun ikke Krogh men Dideriksen til efternavn, men det er en helt anden historie.

- I den periode kom forslaget om at åbne Esrum Kloster for offentligheden som en kulturhistorisk attraktion. Inden da var klosterbygningen en bygning i forfald præget af de mange forskellige ting, den havde været brugt til - for eksempel som postfordelingssted og som privatbolig for oberstinde Edel Sonne, som døde som 101-årig i 1995.

- Planen om at åbne klosteret blev ikke mødt lige positivt af alle, men jeg og amtets kulturdirektør Finn Lindhardt gik ind for den med liv og sjæl. Kirsten Ebbensgaard (K), der var amtsborgmester, gav mig helt frie tøjler, og hun bakkede mig op. Det lykkedes i første omgang kun at få boligministeriet til at give en million til projektering og istandsættelse mod, at Frederiksborg Amt gav dobbelt så meget.

- Men det var slet ikke let. Bygningen viste sig at være i en elendig forfatning. Hver gang, man skulle udbedre en gammel skade, stødte man ind i nye problemer. Min egen kommune Græsted-Gilleleje ville ikke give én krone til projektet. Frederiksborg Amt måtte flere gange bevilge flere penge, men det var set ikke nok.

- Det var først da jeg og Finn Lindhardt fandt på at spørge prins Henrik, om han ville være protektor for projektet, at det lykkedes at skaffe de nødvendige midler fra diverse fonde. Han var præsident for den europæiske Europa Nostra, der bakker op om bygningsbevaring. Hans medvirken blev den blåstempling af planerne, der gjorde det muligt at søge fonde om støtte til projektet.

- Det var ikke kun med sit navn, at han støttede planerne. Han interesserede sig utroligt meget for projektet - og hele klosterets historie.

- Både før og efter åbningen af klosteret har jeg mødt ham i Esrum. Han kom blandt andet gående ad markvejen fra Frederiksværkvej med sine hunde og ind i klosterhaven, hvor jeg snakkede med ham. Vi interesserede os begge meget for havebrug.

- Han var også meget interesseret i at vide noget om oberstinde Sonne, som boede i en lejligheden på førstesal. Jeg tror, hun havde fået den, fordi hendes mand Hans Harding Sonne var kammerherre. I lejligheden havde der været en gammel kakkelovn, som var udlånt fra Fredensborg Slot. Ovnen var kommet tilbage til Fredensborg , og han ville blandt andet se, hvor den havde stået.

- Jeg havde kendt oberstinden, og jeg havde været i lejligheden, fordi jeg som helt ung arbejdede på apoteket i Esbønderup. Når hun skulle have medicin udleveret, var det ofte mig, der kørte ud til hende på min knallert.

- Jeg husker også prins Henriks glæde, da vi holdt indvielsen. Han holdt en fin tale. Da der bagefter var opvisning med falke fra Falkonergården var han helt tryg ved, at falkene satte sig på hans arm, siger Conny Krogh, som også var den første formand for Fonden Esrum Kloster og Møllegård.

Prins Henrik fortsatte med at komme på klosteret og på dets område efter indvielsen, fortæller publikumschefen Helle Simonsen til Frederiksborg Amts Avis.

Han var der for eksempel officielt i 2009 til åbningen af udstillingen »Til bords med kongen«, hvor hoffet blandt andet havde udlånt sølvservice fra Amalienborg til udstillingen. Tidligere direktør Thomas Thulstrup inviterede prins Henrik til en hyggeligt frokost i klosterkælderen.

- Lidt senere holdt han selv et mindre frokostmøde i Abbedsalen, hvor vi havde gjort os umage med at dække bordet med alle tænkelige, spiselige urter, som han jo holdt af at krydre sin mad med. Prins Henrik holdt meget af at komme på klosteret, nogle gange i bil med hunde, for at spadsere i området, nogle gange til en lille, diskret frokost og nogle gange i andre sammenhænge. Han var en relativt hyppig gæst i området, og mange gæster har moret sig over hils og snak, og fra tid til anden en lille køretur i den flotte og åbne bil, mens han spiste frokost her, fortæller Helle Simonsen.

arrow Præst tæt på kongefamilien bisætter prins Henrik
20. februar 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 06:30
arrow Over 5000 så mandag prins Henriks båre
19. februar 2018 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:20
arrow Bedemand kører Prins Henriks båre
19. februar 2018 kl. 19:32 Opdateret: kl. 17:50

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk