22. april 2019
Visualisering af Troldebakkerne fra kommunens side www.troldebakkerne.dk.
gallery icon

Se billedserie

Visualisering af Troldebakkerne fra kommunens side www.troldebakkerne.dk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Troldebakke-salg på dagsordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troldebakke-salg på dagsordenen
Gribskov - 10. januar 2019 kl. 14:19
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med at få gang i byudviklingsprojektet Troldebakkerne nord for Helsinge, der kan rumme 700 boliger, er sat i gang. Fra oktober til midt i december har Gribskov Kommune udbudt de første områder ud af i alt 16 planlagte områder til salg. Om der er kommet nogle bud fra investorer, vil kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen ikke sige noget om, men hun fortæller, at sagen nu skal tages op politisk.

- Vi er der, hvor det skal politisk behandles. Det kører på udvalgsmøderne i januar som lukkede punkter. Jeg kan ikke sige, om der er kommet bud. Det er af hensyn til dem, der byder. Det er altid sådan med udbud, at man ikke kan afsløre noget. Der kan være aktører, som måske ikke ønsker, det bliver offentligt, siger Sacha Volmer Sørensen.

Det er derfor først efter byrådsmødet 5. februar, der kan meldes noget ud, lyder det fra kommunaldirektøren.

God beliggenhed
Troldebakkerne er på 70 hektarer og der er store forventninger til, at området kan tiltrække nye borgere til kommunen med, det, man kalder en unik beliggenhed, tæt på både natur, bymidte, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, skoler, børnehaver og eget trinbræt. Kommunen går derfor efter at tiltrække investorer, som vil være med til at udvikle »et af Nordsjællands største by-projekter,« som det hed i en pressemeddelelse, da de første grunde blev udbudt.

- Investorernes opgave bliver at udvikle området med enten byggeklare grunde eller færdigbyggede boliger som for eksempel villaer eller rækkehuse. Det er op til investorerne, hvordan de vil gribe udviklingen af, så længe de overholder rammeplanen for området, lød det i samme ombæring fra borgmester Anders Gerner Frost (NG).

Rammeplanen siger blandt andet, at husene skal ligge i klynger med et grønt område i midten. Der er også planer om større fællesområder med legepladser, stuer og naturområder.

Ifølge formand for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard (NG) havde investorer allerede vist interesse for at udvikle området, før salget gik officielt gik i gang.

Ifølge den overordnede tidsplan for salg og udvikling, vil man byggemodne og sætte byggeriet i gang i de to første områder af Troldebakkerne i fjerde kvartal i år. Troldebakkerne kommer både til at bestå af projektsalg, færdigbyggede huse og lejligheder samt mulighed for at private kan bygge deres eget hus. Tidsplan og mere info kan findes på www.troldebakkerne.dk.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede