29. oktober 2020
FILE PHOTO: Test tube with Corona virus name label is seen in this illustration picture
Foto: Modelfoto: Dado Ruvic/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Troede det var svindel: Borgere ringet op og corona-testet i deres eget hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troede det var svindel: Borgere ringet op og corona-testet i deres eget hjem
Gribskov - 30. september 2020 kl. 15:15
Af Claus Johansen

En række borgere i Gribskov er i løbet af mandag og tirsdag blevet ringet op af kommunen og tilbudt en corona-test i deres hjem.

Årsagen er, at en udekørende plejemedarbejder i 'helhedsplejen' er blevet testet positiv, oplyser Gribskov Kommune.

Efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed valgte kommunen derfor at kontakte alle de borgere, som den pågældende medarbejder havde haft kontakt med, oplyser kommunikationschef Elizabeth Bergmann Burns, Gribskov Kommune.

Kommunikationschefen kunne onsdag eftermiddag ikke oplyse, hvor mange borgere det drejer sig om, men ”det var ikke særlig mange”.

Opkaldene fra kommunen medførte en lang række kommentarer på facebook, hvor mange troede, at der var tale om svindlere, som ville snyde sig ind i folks hjem.

”Pas på, det er måske svindlere”, ”Pas på, det kan være folk, som vil stjæle”, ”Det ville en kommune aldrig gøre!”, lød nogle af kommentarerne.

Men den var altså god nok. Kommunen har ikke fået svar på testene.

Antallet af corona-tilfælde er faldet i de seneste dage i Gribskov Kommune. Incidensen – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – var onsdag faldet til 22, oplyser Statens Serum Institut. I sidste uge var tallet 37.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?