14. august 2018
Tre tyrekalve forvildede sig ud i en mose ved Blistrup og måtte have hjælp til at komme op igen. Foto: Allan Andersen
Tre tyrekalve forvildede sig ud i en mose ved Blistrup og måtte have hjælp til at komme op igen. Foto: Allan Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre tyre fanget i mose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre tyre fanget i mose
Gribskov - 21. juli 2018 kl. 13:10
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre tyrekalve kom i problemer, da de fredag aften bevægede sig ud i en mose i Blistrup nær Gilleleje. Om det var et uheld eller et forsøg på at blive nedkølet står hen i det uvisse, men tyrekalvene kunne ikke komme op igen bagefter.

- To af dem kunne gå rundt i mosen, men kunne ikke komme op over kanten. Den sidste sad helt fast, men vi fik dem alle op i god behold, siger Kenneth Grønberg, indsatsleder i Frederiksborg Brand & Redning.

Beredskabet fik fire anmeldelser klokken 20.20 om situationen og rykkede ud til dyreredningsaktion fra station Helsinge med sprøjte, tankvogn og tender med dyreredningsudstyr. På grunden mødte de ejeren og så gik den vilde tyrejagt ellers.

- Det tog fire timer at få løftet dem alle sammen op. Der kom en dyrelæge ud og gav dem noget beroligende, og det lettede arbejdet, siger Kenneth Grønberg.

Den største tyrekalv vejer et ton, mens de to andre har en kampvægt på 700 kg. Mosen ligger i tyrekalvenes indhegning, men har aldrig været årsag til problemer før.

- Ejeren siger, at de aldrig har oplevet, at tyrekalvene er gået ud i mosen før. Måske forsøgte de at køle sig ned, siger Kenneth Grønberg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk