12. juli 2020
Bo Jul Nielsen ved sit pressemøde, flankeret af folketingspolitiker for Radikale Venstre, Martin Lidegaard og formand for Radikale Venstre i Gribskov, Søren Bald. Foto: Jan F. Stephan.
gallery icon

Se billedserie

Bo Jul Nielsen ved sit pressemøde, flankeret af folketingspolitiker for Radikale Venstre, Martin Lidegaard og formand for Radikale Venstre i Gribskov, Søren Bald. Foto: Jan F. Stephan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere S-spids går til Radikale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere S-spids går til Radikale
Opdateret 28. maj 2020 kl. 16:36
Gribskov - 28. maj 2020 kl. 16:16
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har ikke skortet på henvendelser fra andre partier i byrådet, men nu er valget faldet på Radikale Venstre. Sådan indledte medlem af Gribskov Byråd, Bo Jul Nielsen, et pressemøde torsdag eftermiddag om sin politiske fremtid. For cirka et år siden forlod han Socialdemokratiet med en begrundelse om, at han var træt af partiets lokale ledelse. Siden har han været løsgænger, men det er altså fortid nu.

- Jeg har fået henvendelser fra andre partier, næsten samtlige partier i byrådet. Så jeg må være radikal, når jeg kan favne begge sider. Så nu har jeg truffet mit valg og meldt mig ind hos Radikale Venstre for to dage siden, sagde han.

På mødet deltog blandt andet også tidligere minister, det radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard, der er valgt i Nordsjælland, samt formand for Radikale Venstre i Gribskov, Søren Bald.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har et politisk bagland og et folketingsmedlem, jeg kan henvende mig til. Det gælder Martin Lidegaard og også Kristian Heegaard fra Fredensborg, sagde Bo Jul Nielsen.

Og Martin Lidegaard bød da også Bo Jul varmt velkommen og forsikrede ham, at hans telefon er åben.

Grønne mærkesager

Bo Jul Nielsen begrunder sin beslutning med, at han kan stå indenfor de værdier, som Radikale Venstre står for. Det gælder både retspolitikken, integrationspolitikken, synet på Europa, samt klima, miljø og natur. Og de sidstnævnte grønne emner er nogle af dem, han i særdeleshed vil beskæftige sig med lokalt, lød det.

- Vi har en udfordring i forhold til oversvømmelser og erosion. Og genbrug er vi ikke kommet så langt med. Der er en grund til, at så mange unge mennesker siger, at der skal ske noget på det her område. De unge er gået på barrikaderne, og det skal vi lytte til, sagde han.

Ingen radikale i ti år

Hvis Bo Jul Nielsen skal vælges ind i byrådet ved næste valg, kræver det, at flere Gribskov-borgere får lyst til at stemme på partiet. Partiet har nemlig ikke været repræsenteret i byrådet gennem de seneste ti år.

- Men jeg håber, at jeg kommer ind, og at jeg kan få to-tre øvrige medlemmer med ind, sagde han på mødet.

Det skal lykkes ved at gøre partiet synligt og sørge for, at det får fodfæste, lød det fra Bo Jul.

- Så vi skal ud og møde vælgerne. Blandt andet ved Kulturnat i Helsinge 4. september, sagde han.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?