16. juli 2018
Den 41-årige fotokunstner Mazja Hillestrøm er aktuel med udstillingen »Genopstandelsen« på Rudolph Tegners Museum og Statuepark fra den 15. april til den 20. maj. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Den 41-årige fotokunstner Mazja Hillestrøm er aktuel med udstillingen »Genopstandelsen« på Rudolph Tegners Museum og Statuepark fra den 15. april til den 20. maj. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tegners skulpturer genopstår på fotografi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tegners skulpturer genopstår på fotografi
Gribskov - 11. april 2018 kl. 06:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dronningmølle: Midt i et bakket landskab af lyng og hede skyder Rudolph Tegners skulpturer op af jorden som fremmedelementer.

Det var fotokunstner Mazja Hillestrøms mor, der introducerede hende for Rudolph Tegners statuepark i Dronningmølle for fire år siden.

Lige siden har hun fotograferet bronzestatuerne løbende, og det er nu mundet ud i en hel serie af fotoværker, der kan opleves på Rudolph Tegners Museum fra den 15. april til den 20. maj fra kl. 12-17.

Genopstandelsen
I udstillingen, der har fået navnet »Genopstandelsen«, fortolker Mazja Hillestrøm den ældre skulptørs værker på en ny måde.

- Jeg synes ikke, at Tegners skulpturer passer ind i landskabet. Selve materialet passer ikke ind i naturen, og det gør statuerne heller ikke selv. I mine værker har jeg prøvet at forene dem med naturen, forklarer Mazja Hillestrøm, der i en periode på to år har eksperimenteret meget med motiverne af blandt andre Herakles og Hydraen og Dionysos med Pantheren i programmet Fotoshop.

På de endelige værker, er hun endt med at lægge transparante fotografier af Gribskov hen over fotografierne af Tegners skulpturer, så motiverne nærmest smelter sammen.

- Jeg synes, det er lykkedes af forene skulpturer og natur, siger fotokunstneren, der selv er opvokset i Nordsjælland, men i dag bor på Østerbro i København.

Det var også Mazja Hillestrøms mor, der fandt stedet i Gribskov, der er endt med at figurere i hendes værker.

- Min mor fandt stedet i Gribskov på en riddetur. Det er et sted, hvor der både ligger en sø og træer, så der er mange nuancer i landskabet på det sted, forklarer Mazja Hillestrøm, der ofte lader sig inspirere af naturen i sin kunst.

Et dragende sted
Da Mazja Hillestrøm besøgte statueparken første gang for fire år siden, gik hun på fotoskolen Fatamorgana og besluttede at fotografere stedet i forbindelse med et skoleprojekt, men det er ikke tilfældigt, at hun er blevet ved med at fotografere Rudolph Tegners værker, der er blevet til i begyndelsen af 1900-tallet.

- Her er enormt smukt og fascinerende. Jeg har aldrig været et sted, hvor der er noget lignende, og som er så dragende. Det er ligesom om Rudolph Tegners tilstedeværelse er her igennem skulpturerne, fortæller fotokunstneren, der også synes det er sjovt at være med til at kaste et lys på den noget ældre kunstner, der levede fra 1873 til 1950.

- Man har jo ikke en skulptur hængende derhjemme længere, men et foto, det er lidt noget andet, siger Mazja Hillestrøm, der forsøger at gøre Rudolph Tegner aktuel i 2018 igennem fotografiet.

Ny fortolkning af Tegner
På Rudolph Tegners Museum og Statuepark er museumsdirektør Luise Gomard igang med at sætte værker op sammen med Mazja Hillestrøm. Hun kigger som regel på, om folk er dygtige, og om deres kunst har noget med Rudolph Tegner at gøre, når hun udvælger kunstnere til særudstillingsafsnittet.

- Det her er nogle enormt smukke fotos. Der er noget meget drømmende i Mazjas fotos, og så er det en ny måde at fortolke Tegner på, forklarer Luise Gomard, der ofte får henvendelser fra kunstnere, der har lavet værker med Rudolph Tegners skulpturer.

- Jeg er glad for, at Tegner bliver ved med inspirere, siger hun, imens hun pakker et vatterpas ud og gør sig klar til at hænge endnu et af Mazja Hillestrøms værker op.

egeris

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk