7. december 2019
Mindst 6-7 steder i Tegners Museum fandt vandet ind under weekendens skybrud. Foto: Kasper D. Dønbo
Mindst 6-7 steder i Tegners Museum fandt vandet ind under weekendens skybrud. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tegners Museum slog læk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tegners Museum slog læk
Gribskov - 12. august 2019 kl. 05:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Dryp, dryp, dryp«.
Tegners Museum har tidligere brugt lydinstallationer på museet, men da der lørdag kunne høres dryp fra flere af museets lokaler, var det ikke et nyt kunstnerisk indslag. Voldsomme regnbyger skyllede ned over museet, og det kunne Rudolph Tegners betonbygning ikke holde til. Mindst 6-7 steder på museet - både i midtersalen og de omkringliggende udstillingssale dryppede eller sivede vandet ind.

- Vi laver løbende vedligehold, men det er en bygning, som giver store udfordringer på det punkt, og forfaldet i den går stærkt, siger Luise Gomard, direktør for Tegners Museum, til Frederiksborg Amts Avis.

Museet har tidligere oplevet, at der trænger vand ind, og bruger mange ressourcer på at vedligeholde bygningen. Sidste år blev museet bevilget penge af Augustinus-fonden til en større renovering af pyramidetaget over den ottekantede midtersal, men det hjalp ikke lørdag eftermiddag.

- Vedligehold og renovering er en stor udgift for os, og det vi kæmper allermest med. Vi sparer sammen og prøver at holde museet i god stand, og så får vi et tilskud fra kommunen. Det rækker ikke helt, så vi må løbende søge fonde. De giver helst til større renoveringer, men jeg vil helst vedligeholde løbende.

Hun kan samtidig afsløre, at der altid har været problemet med, at bygningen er utæt.

- Sådan har det altid været. Jeg fandt et brev fra Elna (Rudolph Tegners kone,red.) til arkitekten om, at bygningen ikke var gjort tæt nok, for der kom vand ind ved vinduet, siger Luise Gomard.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

grafik køb billede