24. juli 2021
Det var en fejl, da en eller flere borgere fik aflyst deres besøg fra sygeplejen i weekenden, oplyser centerchef for Sundhed og Ældre i Gribskov Kommune, Mette Bierbaum. Modelfoto: Colourbox
Det var en fejl, da en eller flere borgere fik aflyst deres besøg fra sygeplejen i weekenden, oplyser centerchef for Sundhed og Ældre i Gribskov Kommune, Mette Bierbaum. Modelfoto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejebesøg aflyst ved en fejl: - Vi skal beklage meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejebesøg aflyst ved en fejl: - Vi skal beklage meget
Gribskov - 20. juli 2021 kl. 20:37
Af Anna Hjortsø

I weekenden blev en eller flere borgeres besøg fra hjemmesygeplejen aflyst. Men det var en fejl, oplyser centerchef for sundhed- og ældreområdet i Gribskov Kommune, Mette Bierbaum.

arrow Læs også: Debat: Vi skal turde tage fat om nældens rod

- Vi er desværre kommet til at aflyse nogle sygeplejebesøg sidste weekend. Det er simpelthen en fejl, og det skulle ikke være sket. Det skal jeg beklage meget over for de borgere, der har været berørt af det.

Mette Bierbaum havde mandag eftermiddag ikke det fulde billede af fejlens omfang.

- Jeg er stadig ved at undersøge, hvor mange borgere og besøg det drejer sig om, siger hun.

- Vi aflyser som udgangspunkt ikke sygeplejebesøg: Det må og skal vi ikke.

Udfordret om sommeren

Men selvom weekendens aflysninger altså var en fejl, er hjemmeplejen presset i øjeblikket.

- Vi er meget udfordrede på at få bemandingen og opgaverne til at hænge sammen de næste fire uger, lyder det fra Mette Bierbaum.

Hun oplyser, at der mangler assistenter og - i særdeleshed - hjælpere, fordi ferieafløserne, som kommunen sædvanligvis kan hyre, denne sommer arbejder på covid 19-vaccinationscentre og udfører podeopgaver.

- Det forstærkes af, at vikarbureauerne heller ikke kan skaffe det personale, som vi ellers havde forventet at kunne dække os ind med.

Det er ikke i sygeplejen, men i hjemmeplejen, at udfordringen er stor.

- Det gør, at vi kommer til at arbejde efter beredskabsprocedurer, hvor vi må prioritere opgaverne, så vi løser de mest kritiske opgaver.

Aflysning af rengøring

Kommunen ser derfor i øjeblikket på, om rengøringsopgaver under hjemmeplejen kan udsættes, eller om man kan få nogle andre til at hjælpe med at løfte.

- Lige nu kan der godt være udsættelser og aflysninger af rengøring. Vi ser, om vi kan finde andre løsninger, fx ved at hjælpe hinanden blandt leverandørerne. Så borgerne bliver mindst muligt berørt - vores udgangspunkt er, at det skal være til mindst mulig gene for dem.

I dag modtager borgere i Gribskov rengøringshjælp fra kommunen hver tredje uge.

- Vi vil ikke ud og prioritere i opgaver, hvor det har konsekvenser for borgerens funktionsniveau, forsikrer Mette Bierbaum.

Træning på pause

Presset i hjemmeplejen kan også medføre, at borgere, der får ekstra træning i hjemmet - udover træning med en terapeut - kan risikere aflysninger.

- Ud fra en individuel og konkret laver vi en vurdering af, om den kan sættes på pause. Kun hvis det er fagligt forsvarligt, og hvor der i forvejen kommer en terapeut, siger Mette Bierbaum.

Presset bliver bestemt heller ikke mindre af, at Gribskov er en sommerhuskommune, hvor der kommer gæster om sommeren, som kommunen er forpligtet til at hjælpe.

- Fordi vi er en sommerhuskommune, bliver vi hårdere ramt, når vi får ekstra opgaver, når vores eget personale er på ferie. Det plejer at kunne hænge sammen, men i år er vi altså rigtig udfordrede - ligesom en række andre kommuner er det.

Generel personalemangel

Generelt er der mangel på arbejdskraft i den kommunalt drevne plejeenhed, der både leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje til Gribskovs borgere.

I slutningen af juni manglede der, hvad der svarer til 25 medarbejdere, hvilket vakte bekymring hos politikerne i fagudvalget for ældre, social og sundhed.

Kommunen er derfor i gang med at udarbejde en »rekrutterings-og fastholdelses-strategi«, der skal komme med nogle bud på, hvordan man får sikret, at det bliver attraktivt at arbejde med plejefaget i Gribskov Kommune.

arrow Debat: Vi skal tænke nyt - også på ældreområdet
22. juli 2021 kl. 04:55 Opdateret: kl. 15:17
arrow Politiker bekymret: Alvorlig mangel på plejepersonale
24. juni 2021 kl. 15:03 Opdateret: kl. 09:19
arrow Debat: Sygefraværet er bekymrende højt
26. februar 2021 kl. 16:52 Opdateret: kl. 09:46
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022