3. juni 2020
Lastbilerne kører i pendulfart mellem byggepladsen i Hillerød og Kagerup. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Lastbilerne kører i pendulfart mellem byggepladsen i Hillerød og Kagerup. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygehusjord skal give bedre landbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehusjord skal give bedre landbrug
Gribskov - 04. april 2020 kl. 03:52
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vognmandsfirmaet SCT sparer tusindvis af kilometer og masser af CO2 ved at kunne læsse jord fra det ny sygehus i Hillerød af i Kagerup, skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag.

For 16 år siden fik Anny og Jørn Føns Knudsen, der ejer gården Falkendal i Kagerup, afslag på at lave jorddeponi på et 25 hektar stort jordstykke mellem Kagerup by og Solbjerg Engsø. Den gang var målet at genskabe det oprindelige landskab og samtidig tage det ud af landbrugsdrift og omdanne det til naturområde.

For en uge side begyndte store tungt læssede grønne lastbiler fra vognmandsfirmaet SCT at svinge ind på en nyanlagt vej fra Gribskovvej og videre ind over Solbjergvej til en ligeledes ny vej på marken mellem Solbjergvej og Gribskov tungt læsset med jord.

Jorden er det øverste muldlag fra det område i Hillerød, hvor der nu skal opføres et superhospital. Denne gang er Falkendals målsætning med jordtilførslen ikke at tage området ud af landbrugsdrift, men at forbedre jorden så meget, at den kan bruges til rentabel dyrkning. Noget af den skal reserveres til økologiske produkter, som skal indgå i produktionen af whisky og gin på Thornæs Destillery A/S, som i januar indledte produktionen i en af gårdens længer.

- Der har været grusgrav på det meste af arealet fra 1906 til et sted i 1980'erne. Området er aldrig blevet rigtig retableret efter grusgravningen. Det muld, som i tidernes morgen blev skrabet af for at lave grusgrav, er forsvundet. Jorden har i vores tid været praktisk talt umulig at dyrke, fordi den mest af alt har bestået af grus, lerklumper og sten. Samtidig har jorden tættere på Solbjerg Engsø været for fugtig, siger Jørn Føns.

- Det er ikke os, der begyndte at grave grus. Vi har kun haft til opgave at gøre området anvendeligt til andre formål igen, siger Jørn Føns Knudsen, som købte gården i slutningen af 1970érne.

Problemerne med vand på den laveste del af området var der heller ikke i begyndelsen. Det er en følge af anlæggelsen af Solbjerg Engsø i 1993, siger han.

- Nu ligger søens vandspejl to meter over Pøleås oprindelige niveau , som den får vandet fra.

- Det var forudset i en VVM-redegørelse udført af konsulentfirmaet GEUS, at en stigning i vandkoten på to meter ville forplante sig op over Falkendals marker og på et tidspunkt stå ud af jorden. Det har vi længe lidt under. Ofte er vi kørt fast i den våde jord med maskinerne. Den rapport, der blev udarbejdet inden anlæggelsen af søen, valgte daværende skovstyrelse at gemme bort i en kælder Frederiksværk, så man undgik at skulle betale erstatning til os, siger Jørgen Føns Knudsen.

- Inden vi begyndte den aktuelle jordforbedring, har vi i samarbejde med konsulenterne fra GEUS gennemført et dræningsprojekt, så vandet kan ledes bort fra marken. Nu kan der på de seks-otte hektarer i den lavest liggende del af arealet blive påført et muldlag på op til to meter. På resten af området kan koten hæves med én meter. Det skulle gøre det muligt at slippe for vandproblemer og samtidig få et tilstrækkeligt lag muld at dyrke på, siger Jørn Føns Knudsen.

- Vi skal selvfølgelig respektere sø-beskyttelseslinjen. Det betyder, at der ikke vil blive lagt ny jord på marken tættere end 100 meter fra vandkanten. Vi har også sikret os, at koterne ikke hæves så meget, at det kan genere udsigten for naboerne. De naboer, der har mulighed for at se aktiviteterne på marken - og måske blive berørt af støj - er orienteret, og de har vist stor forståelse, siger Jørn Føns Knudsen.

Det er cirka to år siden, at Falkendal søgte Gribskov Kommune om tilladelse til. Det skete samtidig med, at klagenævnenes hus i Viborg ændrede praksis, så kommunerne fik mulighed for administrativt at give tilladelse til jorddeponering, hvis det kan dokumenteres, at der er tale om egentlig jordforbedring. Hvis ikke det kan dokumenteres, at der er behov for en jordforbedring, vil det kræve en landzonetilladelse, som kun kan gives efter forudgående høring.

- Det første års tid eller mere efter vores henvendelse tog forvaltningen ikke stilling til ansøgningen. Det var først, da vognmandsfirmaet SCT for et halvt år siden fik koncessionen på at køre jorden bort fra sygehusbyggeriet, at sagen blev genoptaget. Så gik det ellers stærkt med behandlingen. Vi føler nu, at vi har fået en god behandling i kommunen. Samtidig har vi haft et glimrende samspil med SCT.

- For vognmandsfirmaet stod valget mellem at køre jorden de cirka 60 kilometer fra byggepladsen i Hillerød til en grusgrav ved Tune eller de cirka 12 kilometer op til os. Firmaet valgte os, blandt andet foraf miljømæssige årsager, og sparer nu naturen for en masse CO2-udslip, siger Jørn Føns Knudsen.

Tilladelsen omfatter tilkørsel af i alt 245.000 kubikmeter jord. Det projekt, som Helsinge Kommune endte med at afvise i 2004, drejede sig om i alt 530.000 kubikmeter.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?