15. november 2018
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svends dokumentar skal hjælpe andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svends dokumentar skal hjælpe andre
Gribskov - 14. juli 2018 kl. 10:03
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man kan sagtens være lam i benene og have et velfungerende liv.

arrow Læs også: Murbrokkerne gjorde Svend lam

Det vil 34-årige Svend Hansen, der selv blev lam efter en arbejdsulykke for to år siden, vise. Derfor er han i gang med at lave en dokumentar i to dele om ulykken og vejen tilbage til et liv i kørestol.

- En måned efter, jeg kom til skade, besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville lave en dokumentar om det. Jeg har lavet optagelser af mig selv, når jeg skulle have tøj på eller op om natten for at pisse. Så på den måde kan man se min udvikling, og jeg håber, at min film måske kan hjælpe andre i samme situation, fortæller Svend Hansen om baggrunden for dokumentaren, som han er i gang med at lægge sidste hånd på.

Dokumentaren, som hedder »Med ryggen mod muren«, bliver i to dele hver på 43 minutter. Den første del omhandler selve ulykken og den første tid på hospitalet, mens den anden del fokuserer på Svend Hansens vej tilbage til et almindeligt liv i kørestol. Selve titlen er en reference til ulykken, hvor Svend Hansen fik en bunke murbrokker ned over sig.

- Jeg har det fint nok med kørestolen. Man finder løsninger på det. Nu vil jeg bare gerne have dokumentaren færdig, og så håber jeg på at få den solgt. Jeg har kun hørt positivt om det fra venner og familie, siger Svend Hansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk