19. september 2021
Glade studenter blev fejret i kultursalen. Foto: Trine Nybroe.
gallery icon

Se billedserie

Glade studenter blev fejret i kultursalen. Foto: Trine Nybroe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studenternes dag: Syngende rektor hyldede generation corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studenternes dag: Syngende rektor hyldede generation corona
Opdateret 25. juni 2021 kl. 14:21
Gribskov - 25. juni 2021 kl. 13:02
Af Camilla Nissen

Til musik og stående applaus kommer studenterne fra 3.a ind i Gribskov Kultursal. Næsten halvandet år med nedlukning, hjemsendelser og onlineundervisning er nået til vejs ende for årets studenter, der dimitteres fredag - og det er naturligt nok også centrum for talen fra rektor Kristoffer Høy Sidenius. En tale, han må holde ti gange til de ti gange dimission, der er nødvendigt for at leve op til retningslinjerne.

arrow Læs også: Elev hædres for at styrke fællesskabet under corona

- Sidste år tænkte jeg, at studenterne havde haft et meget mærkeligt år. Men det er intet imod det, som I har været igennem, lød det indledningsvist fra rektor.

- På jeres vegne er jeg særlig ked af alle de gymnasietraditioner, som I har mistet. Men jeg er samtidig imponeret over, at I har gennemført gymnasiet med alt for meget virtuel undervisning, med lang afstand til andre, med selvtest, og med masser af sprit - altså til hænderne. Så I fortjener i allerhøjeste grad et gigantisk stort tillykke! Godt gået! sagde han.

Og så kom han med en påmindelse om, at studenterne har et valg - de kan selv vælge, hvordan de vil komme videre herfra.

- I kan nu vælge at ærgre jer over at være "gået glip" af gymnasieoplevelser, og over at idealet på gymnasiet ikke passede. Men I kan også vælge at tage ansvar for, at sådan er det - og så lægge det væk og se frem mod det liv, I har foran jer. Et liv fuld af muligheder, men naturligvis også med begrænsninger. Og husk, at der ikke er spor galt med jer. I er dygtige, pligtopfyldende, sjove og fulde af liv, sagde han.

At bevæge
Og efter et år med stilstand, ønskede rektor også at fremhæve ordet »bevæge« for studenterne.

- Både at bevæge sig fysisk og at bevæge sig mentalt er vigtigt, uanset, hvad I måtte finde på at lave i jeres fremtidige liv. Og så er der lige en ekstra ting ved "bevæge", som også er vigtig: at man kan blive bevæget, og man kan bevæge andre, sagde han.

Han kom også ind på gymnasiets værdier, "kritisk respekt" og "sjov seriøsitet« - inden han brød ud i Peter Pans sang:

»Tænk på det bedste du ved, bare noget du ka' li', tænk på sommer, tænk på sol, tænk på havens blå viol, til drømmeland afsted, flyv så med, flyv så med, flyv så med, flyv så med.«

- Med ønsket om at I nu flyver ud i verden med både "kritisk respekt" og "sjov seriøsitet", og samtidig altid lader jer bevæge og bevæger andre, dimitterer jeg jer hermed som studenter fra Gribskov Gymnasium 2021, sluttede han.

Herefter fik eleverne også en dans med på vejen, inden det var tid til uddeling af legater og eksamensbevis.

Synes du, at kommunen er der for dig?