8. december 2019
Gribskov Kommunes hjemmepleje får færre borgere end forventet. Foto: Allan Nørregaard.
Gribskov Kommunes hjemmepleje får færre borgere end forventet. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort frafald: Langt færre skal have kommunal hjemmehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort frafald: Langt færre skal have kommunal hjemmehjælp
Opdateret 20. november 2019 kl. 12:13
Gribskov - 20. november 2019 kl. 12:01
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Kommunes hjemmepleje skal tage sig af langt færre plejekrævende borgere fra 1. december, end man oprindeligt havde regnet med, da fristen for at vælge leverandør udløb i august. Dengang konstaterede kommunen, at man skulle tage sig af 763 borgere, når kommunen bliver hovedleverandør i stedet for Attendo. Nu er tallet 560. Altså 203 færre. Det skyldes blandt andet, at nogle har valgt at skifte fra den kommunale leverandør til en af de to private leverandører BM Pleje og CCC Pleje.

- Hvis der er borgere, som alligevel ønsker en anden leverandør, er vi fleksible og sørger for, at det sker, siger velfærdsdirektør Mikkel Damgaards.

BM Pleje skal således tage sig af 430 borgere, mens CCC Pleje får 75 borgere at tage sig af. Det er godt nyt for Gribskov Kommune, der har haft svært ved at skaffe personale nok til hjemmeplejen, oplyser velfærdsdirektør Mikkel Damgaards.

- Det betyder, at der er behov for færre medarbejdere i den kommunal hjemmepleje. Lige nu rekrutterer vi stadigvæk, men det ser fornuftigt ud. Når vi fortsætter rekrutteringen på trods af, at vi med de seneste ændringer i antallet af borgere har stort set tilstrækkeligt med medarbejdere, er årsagen, at vi også skal sikre, at alle vagtlag hele døgnet kan dækkes med de rigtige kompetencer, lyder det fra velfærdsdirektøren.

Han peger på, at borgere, der ikke i august havde truffet et aktivt valg om plejeleverandør, automatisk havde fået hovedleverandøren, som fra 1. december er kommunen.

- Der er en række borgere, der ikke har foretaget et aktivt valg, og nogle er så blevet opmærksomme på, at de kan skifte. Så nu er vi nogenlunde på det niveau, vi skal være. Det kan så være, at nogen skifter den anden vej. Men det ser positivt ud i forhold til, at BM Pleje får lidt flere borgere, og vi får lidt færre, siger Mikkel Damgaards.

Årsagen til den store bevægelse siden august kan ikke kun forklares med skift af leverandør. Ifølge Mikkel Damgaards skyldes det blandt andet også, at cirka 50 borgere er flyttet på plejecenter, at nogle er flyttet til en anden kommune, og at nogle ikke længere har brug for hjemmehjælp.

Helt frem til 1. december kan fordelingen af borgerne svinge, oplyser Mikkel Damgaards.

grafik køb billede