5. juni 2020
Butiksåbning - helt uden trængsel. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Butiksåbning - helt uden trængsel. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stille og rolig åbning af ny butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stille og rolig åbning af ny butik
Gribskov - 26. marts 2020 kl. 14:14
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En enkelt kunde havde taget opstilling foran den ny Rema 1000 i Helsinge ern halv time før den bebudede åbning torsdag klokken 08:00. Det fik Rema-købmanden Niels Henning Pedersen til at åbne dørene før tid. Derefter gik det helt som det var planlagt: Stille og roligt og uden trængsel af nogen art.

På grund af frygten for smitte med corona-virus havde Rema valgt ikke at byde på de helt vilde åbningstilbud, der kunne få folk til at møde tidligt op for at stå i kø. Der blev således heller ikke brug for den sikkerhedsvagt, som Rema1000 havde fået et vagtselskab til at stille med. Han kunne nøjes med at stille sig ud i solen og glæde sig over, at alle de fremmødte kunder respekterede de opsatte skilte. Det første skilt foran døren henstillede til kun at lade én person pr. husstand gå indenfor og handle. De ægtepar, der mødte op sammen, lod den ene ægtefælle vente udenfor eller i bilen, mens den anden gik ind og handlede.

Ved indgangen og flere steder i butikken var der opsat standere med håndsprit, så kunderne kunne være med til at begrænse smitterisikoen. Tilstrømningen var i formiddagstimerne så begrænset, at ingen behøvede at frygte, at de ville komme for tæt på andre kunder eller de ansatte. Antallet af kunder i butikken lå mellem fem og 10 det meste af tiden.

- Teoretisk set må vi være op til 150 personer i butikken på én gang, men det ønsker vi ikke. Derfor venter vi med at komme med de gode tilbud, til smittefaren er overstået. Vi følger nøje alle vejledninger og påbud, siger Niels Henning Pedersen.

Enkelte gratulanter mødte også og stillede blomster og hilsner frem til købmanden og de ansatte. En af de fremmødte var naboen, butikschef Katrine Poulsson fra Netto, der i september sidste år flyttede ind i Irmas gamle butik på Nytorv. Nu danner de to butikker tilsammen et nyt handelsstrøg med dagligvarer - med indkørsel fra henholdsvis Rådhusvej og Hammerichsvej midt i Helsinge.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?