26. januar 2021
Kun 13 pct. af de unge i Gribskov valgte i 2019 at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
gallery icon

Se billedserie

Kun 13 pct. af de unge i Gribskov valgte i 2019 at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 'Stærkt bekymrende': Unge afviser erhvervsuddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

'Stærkt bekymrende': Unge afviser erhvervsuddannelser
Gribskov - 05. august 2020 kl. 04:00
Af Jeppe Helkov

25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse i 2020. Sådan lyder den politiske målsætning. I langt de fleste af landets kommuner er man dog langt fra overhovedet at være i nærheden af at nå den målsætning. Og Gribskov Kommune ligger i den helt tunge ende. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Det er stærkt bekymrende. Arbejdsmarkedet mangler faglærte. Vi kan se, at der i fremtiden vil være for få tømrere, snedkere, mekanikere osv. Det gør, at vi kan stå med et problem, fordi vi som samfund ikke vil have den arbejdskraft, der er brug for, siger Mikkel Andersen (S), formand for udvalget for Beskæftigelse og Unge, om de nye tal.

I 2019 søgte blot 13 pct. af de eleverne i Gribskov ind på en erhvervsuddannelse tre måneder, efter de var blevet færdige med folkeskolen. Det er 14. færrest i hele landet - og altså langt fra målsætningen på 25 pct. Landsgennemsnittet ligger på 19 pct.

'Det er bøvlet'

Hos formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland, Jørgen Simonsen, vækker udviklingen også bekymring.

- Det er vi nødt til at se på og gøre noget ved. Det er helt klart. Det vil jeg sætte på dagsordenen, så vi kan finde ud af, hvad årsagen er. Vi er en af de kommuner, der skal toppe den liste, og i tidligere tider har vi også haft ry for, at det er os, der skal levere håndværkere til uddannelsen, siger han og peger på, at udviklingen kan skyldes nogle strukturelle forhold:

- Der er måske seks virksomheder heroppe, der tager mange lærlinge i dag. For år tilbage var det tal 25 eller 30. Men i dag er hovedparten af virksomhederne enmandsvirksomheder. Og får de en opgave, der er meget arbejde i, hyrer de hinanden. Det er blevet for bøvlet og kompliceret at drive en større virksomhed.

Og netop bøvlet med at drive en virksomhed mener Jørgen Simonsen gør, at det bliver svære og svære at uddanne de unge.

- Da jeg startede for 43 år siden, var det en familie, der startede. Hustruerne var medhjælpere. Min kone ordnede blandt andet regnskabet. I dag er der en forventning om, at manden tager del i børnepasningen og sørge for, at børnene kommer i skole og til idræt. Det mønster kan have svært ved at passe ind i en selvstændig virksomhed. Jeg kom hjem og aftenen og regnede tilbud ud og knoklede videre. I dag er det svært at finde de mennesker, der vil lægge de 15 timers arbejde, vi lægger og altid har lagt. Det er der heller ikke en familie, der vil acceptere, siger han.

'Et svært valg'

Hos tænketanken DEA har man de seneste år lavet flere analyser, der har set på udfordringerne for erhvervsuddannelserne. Og her mener Sidse Frich Thygesen, programleder for ungdomsuddannelser, at en af de største udfordringer er, at de unge er bange for at tage et forkert valg efter 9. klasse. Derfor er det lettest bare at vælge 10. klasse eller gymnasiet.

- En af de største årsager til, at unge vælger en gymnasial uddannelse, er, at de ønsker at udskyde et svært valg. De unge synes det er megafedt at være, hvor de er, og har ikke brug for store forandringer. Og der er gymnasiet ikke en stor forandring, fordi det opleves som mere af det samme og velkendt, og giver mulighed for at finde ud af, hvad man vil. Det kan godt være, at industritekniker er rigtig spændende, men det kan jeg vælge, når jeg er færdig med gymnasiet, siger hun og peger på, at det kan skræmme de unge, at man skal vælge en specifik retning på erhvervsuddannelserne.

- Når man vælger en ungdomsuddannelse, er det ofte første gang, de unge tager et identitetsskabende valg. At være elev eller lærling er meget specifikt, fordi man vælger et grundforløb og en retning, hvorimod man i gymnasiet får tre år mere til at beslutte sig for, hvilken retning man vil i. En af de unge vi har talt med, siger, at hun jo kun er 15 år, og at hun slet ikke ved, hvad hun vil resten af livet. Så de unge er faktisk meget reflekterede i deres valgudskydelse, siger hun.

En stor del af opgaven består ifølge Sidse Frich Thygesen derfor i at gøre opmærksom på, at en erhvervsuddannelse ikke behøver at stoppe, når man får sit svendebrev.

- Man kan sagtens starte med at være tømrer, og så kan man blive bygningskonstruktør - og bagefter kan man læse en kandidatuddannelse. Så der er gode muligheder for at videreuddanne sig i det eksisterende system, men det kræver stadig, at man ved, hvilket fagområde man vil forfølge.

Hylder de gode

Ifølge Mikkel Andersen har man fra politisk side allerede igangsat nogle projekter, der skal skubbe udviklingen i den rigtige retning.

- Vi har sammen med Gribskolen i Græsted sat et projekt i gang, hvor vi sammen med virksomhedskonsulenterne ser, om vi kan lave nogle skolepraktikker, hvor de unge kommer ud i og prøver arbejdet på egen krop.

- Og så laver vi en hyldest, hvor dem, der får sølv eller bronzemedaljer til deres svendeprøver, får en hæderspris på samme måde som sportsudøverne. Det kan forhåbentlig være med til at motivere og skabe forbilleder, siger han.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?