24. april 2019
- Det er blevet lettere at søge fondsmidler, fordi det tydeligt markeres, at triennalen også støttes af hjemkommunen, siger Helle Nanny Brendstrup - her fotograferet i den rundkørsel i Gilleleje, som kom til at stå som et vartegn for triennalen i 2016. Foto: Hanne Guld Berg Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

- Det er blevet lettere at søge fondsmidler, fordi det tydeligt markeres, at triennalen også støttes af hjemkommunen, siger Helle Nanny Brendstrup - her fotograferet i den rundkørsel i Gilleleje, som kom til at stå som et vartegn for triennalen i 2016. Foto: Hanne Guld Berg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spring op på jernhesten og nyd kunsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spring op på jernhesten og nyd kunsten
Gribskov - 12. december 2018 kl. 04:02
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige som Gribskov Kommune og Nordkysten har dens egen pilgrimsrute, får den nu også sin helt egen kunstrute - hvor publikum enten kan gå eller cykle fra kunstværk til kunstværk. I alt får de på denne rute mulighed for at opleve værker af 19 anerkendte nordiske kunstnere - hvis de da ikke vælger af opsøge udstillingsstederne enkeltvis, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er en del af konceptet for Nordkystens Kunsttrienale 2019, som projektlederen Helly Nanny Brendstrup nu løfter sløret for. Det bliver Nordkystens anden triennale. Den første blev holdt sommeren 2016 med Ukendt Landskab som tema og 23 medvirkende 23 danske og udenlandske samtidskunstnere. Den ny har temat Arv og får tilslutning af 19 nordiske kunstnere.

- Det er lidt færre denne gang. Der bliver også færre steder at se kunst. Vi koncentrerer placeringen omkring de kulturinstitutioner, som er med i triennalen eller på steder, hvor det er let at fortælle en historie om arv. Vi vil gerne gøre denne triennale til en begivenhed, som naturligt passer sammen med nationalparken Kongernes Nordsjælland, siger Helle Nanny Brendstrup.

- Alle udstillingsstederne ligger alle inden for en overskuelig radius. så det ikke alene bliver interessant for de kunstinteresserede at opsøge værkerne, men også for andre, som blot vil have en god tur i naturen ud af det, siger Helly Nanny Brendstrup.

Tre kunstnere med bopæl i Gribskov Kommune, er blandt de deltagende. Det er Karin Lind, der bor i Græsted, Vibe Bredahl med bopæl i Ørby og Gerda Thune Andersen fra Tibirke. Karin Lind skal fremstille et kunstværk til placering et sted i Græsted, Vibe Bredahl skal udstille ved bredden af Esrum Sø i Gribskov, og Gerda Thune Andersen får den rundkørsel i GiIleleje, som mange mennesker under første triennale opfattede som et vartegn for hele arrangementet.

På Rudolph Tegners Museum & Statuepark kan man opleve billedkunstnerne Alexander Tovborg og Sophia Kalkau samt podcastfortællerne Third Ear ved Tim Hinman. På Esrum Kloster møder man kokken og madkunstneren Mette Siqa Martinussen samt lyd- og visuelkunstner Elsebeth Jørgensen. I museumsområdet i Gilleleje (Skibshallerne og Fiskerhuset) udstiller svenskeren Lena Ignestam. På de to fyr på Nakkehoved møder man forfatteren Ada Djørup samt den islandske musikgruppe Amiina, og på Gilleleje Veststrand er det billedhuggeren Kirsten Ortwed, mens svenske Andreas Glad boltrer sig i Gilleleje Havn. På Søborg Slotsruin laver Hans Rosenstrøm lyd og video, mens den finske billedkunstner placerer et værk et sted blandt Gribskovs træer. Gribskov Kulturskole sørger i øvrigt for, at der i Skibshallerne bliver etableret flere kunstværksteder for børn.

- Alle kunstnere er udvalgt efter en vurdering af, om den kunst, de har fremstillet i andre sammenhænge, også gør dem egnet til at udstille på de udvalgte steder. Og alle steder er udvalgt efter, om de kan fortælle en historie om arv. Ingen af kunstnerne er udvalgt af andre årsager - heller ikke de tre, der bor i Gribskov, siger triennalens kurator billedkunstneren Carina Zunino til Frederiksborg Amts Avis, hvor der kan læses mere om triennalen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede