14. november 2018
- Tisvilde Kro er det helt rigtige sted at lave en jazzklub, der skal præsentere noget af den bedste jazz, der kan opdrives, siger Svend Frandsen. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

- Tisvilde Kro er det helt rigtige sted at lave en jazzklub, der skal præsentere noget af den bedste jazz, der kan opdrives, siger Svend Frandsen. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerbyen skal også swinge om vinteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerbyen skal også swinge om vinteren
Gribskov - 07. juni 2018 kl. 09:26
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byen, der har alt, og som altid kan tiltrække folk fra nær og fjern, har nu også fået en jazzklub. Den skal ikke alene skabe liv og glade dage om sommeren, men også tiltrække publikum i den mørke vinterperiode.

Klubben har fået hjemsted på den nyrenoverede Tisvilde Kro på Hovedgaden i Tisvildeleje - og det er der en ganske speciel grund til, siger initiativtageren til klubben, Svend Frandsen fra Frederiksværkvej i Ramløse.

- Jeg var på ferie i New York sammen med min ene datter, som selv synger lidt jazz. Vi fandt en aften på at besøge Smalls Jazzclub i Greenwich Village. Det var en både stor og en meget intim, oplevelse at høre nogle af New Yorks bedste musikere spille et sted, hvor alt fra indretning til maden udstrålede kvalitet. Her sad jeg og tænkte, hvorfor har vi dog ikke sådan noget her i Nordsjælland. Den tanke har jeg tumlet med i lang tid, og overvejet, hvor jeg skulle prøve at få andre med på idéen. Mine overvejelser stoppede, da jeg så, hvordan Tisvilde Kro blev renoveret. Så var jeg ikke i tvivl om, at det eneste rigtige sted at placere en jazzklub, der skal præsentere noget af den bedste jazz, der kan opdrives, er på dette sted. Her stråler arkitekturen, indretningen, maden og serveringen af kvalitet. Her kan publikum få nogle totaloplevelser, de ikke kan få mange andre steder, siger Svend Frandsen.

Bestyrelse
Klubben, der hedder Tisvilde Jazz Club - er en rigtig klub med vedtægter og en bestyrelse. Ud over initiativtageren består bestyrelsen af de to Tisvilde-boere Olaf Asmussen og Søren Hvid.

Den har allerede haft dens første arrangement. Det var et eftermiddagsarrangement med saxofonisten Jesper Thilo og guitaristen Jakob Fischer, der spillede på terrassen Krist himmelfartsdag i strålende solskin. Det var et gratis-arrangement, som skulle fortælle fastboende og turtister, at Tisvilde nu er blevet en jazzby. Sådan er det også med de to næste eftermiddagsarrangementer - lørdag 9. juni og lørdag 28. juli - men derefter skal publikum vænne sig til, at god musik kan koste lidt penge.

Lørdag 9. juni spiller en trio med trommeslageren Andreas Fryland, bassisten Jakob Roland og guitaristen Johannes Wamberg. De tre musikere spiller ofte sammen - blandt andet på jazzværtshuset La Fontaine. Sommerens næste gruppe hedder The Jar, der er en trio med den danske trommeslager Rasmus Mellemgaard Frandsen, den tjekkiske bassist Jan Sedlak og pianisten Agne Zivatkauskaite fra Litauen.

Når gruppen spiller igen ved et aftenarrangement fredag 10. august koster billetterne 100 kroner for musikken alene. Vælger man at spise aftenens menu, kostrer det 350 kroner ekstra.

De øvrige arrangementer på programmet er Scott Hamilton og Jesper Thilo 23. september, Trio Fabel 12. oktober, Ken Peplowski (Polen) 16. november, Christina von Bülow Trio 25. januar og Caroline Henderson og Nikolaj Hess 28. februar.

Gavekort
Det koster 300 kroner at blive medlem.

- For det beløb får man mulighed for at købe billetter før andre. Man skal nemlig være hurtigt, hvis man vil sikre sig en plads. Der udbydes kun 60 billetter med spisning samt 60 billetter uden. Flere er der ikke plads til. De billetter, der ikke er solgt en måned inden arrangementet, udbydes i fri handel på kroens hjemmeside. Den første aften, man møder op til et arrangement efter at have betalt medlemskontingent, honoreres man i øvrigt med et gavekort på 250 kroner til baren, siger Svend Frandsen.

Der kan læses mere om Tisvilde Jazz Club på hjemmesiden www.tisvildejazzclub.dk, hvor der desuden er link til salg af medlemskort og billetter.- keef.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk