28. februar 2021
Det har ikke fremgået af kommunens hjemmeside, når ansatte i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen var smittet med covid-19.
Det har ikke fremgået af kommunens hjemmeside, når ansatte i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen var smittet med covid-19.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smitte-info skabte utryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smitte-info skabte utryghed
Gribskov - 26. januar 2021 kl. 04:00
Af Camilla Nissen

Dagligt opdateres Gribskov Kommunes hjemmeside med de nyeste informationer om corona-smittetilfælde i skoler, dagtilbud, sociale tilbud og plejehjem.

Men når der har været medarbejdere i hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen, der er blevet konstateret smittet, har det ikke fremgået af oplysningerne på hjemmesiden.

Utryghed blandt borgere
Det skyldes, at kommunen erfarede, det gjorde borgerne utrygge, når de kunne se, at en hjemmepleje-ansat var konstateret positiv med covid-19, lyder det fra centerchef på sundhedsområdet Mette Bierbaum, Gribskov Kommune.

- I starten havde vi også det tal oppe, og det skabte en masse utryghed blandt borgerne. Derfor holdt vi op med at skrive det på hjemmesiden, forklarer Mette Bierbaum.

Der har løbende været smittetilfælde i hjemmeplejen, hvor man har taget direkte kontakt til de borgere, der i så fald har været betragtet som nære kontakter.

- Der har været smittetilfælde, især da smittetrykket var højest. Vi har jo også modtaget borgere med covid, der blev udskrevet fra hospitalet, men stadig var smittet, og selvom de ansatte bruger værnemidler, har der været enkelte smittetilfælde. Da smittetrykket var højt, var der også mange plejeansatte, der var nære kontakter og blev sendt hjem med henblik på test. I julen var vi meget presset af at vi havde en del syge og hjemsendte ansatte, hvilket pressede os meget på driften, fortæller Mette Bierbaum.

Selvom smittetrykket nu er faldet, er der stadig et udbrud, som ikke er inddæmmet, på plejecenteret Trongården.

Mette Bierbaum ser frem til, at de ansatte på plejehjem og hjemme- og sygepleje fremover skal pcr-testes to gange om ugen.

- Og hvor der er udbrud, ser vi på, om der skal mere til, siger hun.

Forleden kunne TV 2 fortælle, at der på flere plejecentre rundt om i landet har været ansatte, der ikke ønskede at blive vaccineret. Herunder et plejecenter i Ishøj, hvor 35 procent havde takket nej.

Det er dog ikke et billede, der har tegnet sig i Gribskov, lyder det fra Mette Bierbaum.

- Vi har oplevet, at der var stor tilslutning. Desværre var der en del, der var syge med covid-19 på vaccinedagen, så vi forventer, at de vil få tilbuddet ved anden runde, ligesom der kommer en opfølgende tredje runde, siger Mette Bierbaum.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?