25. september 2018
Skoleleder Jesper Harrsen foran den gamle kro, der har været skole i 30 år.              Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Skoleleder Jesper Harrsen foran den gamle kro, der har været skole i 30 år. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole gennem 30 år på den gamle kro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole gennem 30 år på den gamle kro
Gribskov - 09. september 2018 kl. 14:27
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var grumme historier, der blev fortalt af eleverne på Esrum Kost- og Friskole, da de i anledning af skolens 30 års fødselsdag opførte en lille teaterforestilling for fødselsdagsgæsterne.

De gik tilbage i historien til skolebygningernes fortid som kro og drabelige og tragiske fortællinger om piger i ulykkelige omstændigheder. Som Maria fra 1700-tallet, der smed sit nyfødte barn i kakkelovnen og siden røg i fangehullet på Esrum Kloster. Det hele blev dog fortalt med en vis humor, og det virker ikke til at børnene på skolen er plaget af de spøgelser, der skal have huseret i de gamle krobygninger, hvis historie går helt tilbage til 1100-tallet, da Esrum fik sit kloster.

Det er altså 30 år siden at kro blev til skole. De 30 år fra 1988 er opsamlet i et fint jubilæumsskrift. Skolen tæller i øjeblikket 45 elever, hvor de 23 er på kostafdelingen og de øvrige dagselever. Alderen er 11-18 år, svarende til 5.-10. klasse og fordelingen af drenge og piger er nogenlunde lige.

- Vi er et sted mellem en efterskole og et behandlings/opholdstilbud. Et alternativt til mange tunge anbringelser. Det er børn med dårligt selvværd og familiære problemstillinger, ADHD, social angst og andre diagnoser, som kommer for at få et trygge stabile rammer, siger skoleleder gennem de seneste fem år Jesper Harrsen.

Hele Esrum var med til at fejre byens skole. Knap 100 lokale borgere var med blandt ca. 300 til aftenfesten på skolen, og forinden blev der afholdt en minifestival for børn og forældre, hvor der bl.a. var væddeløb med små badeænder i Esrum Å.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk