10. august 2020
Det er blandt andet dette skilt ved Gribskov Lilleskole, der er gemt godt af vejen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Det er blandt andet dette skilt ved Gribskov Lilleskole, der er gemt godt af vejen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skilte gemt bag træer og buske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skilte gemt bag træer og buske

Blandt andet skilte om skolebørn er gemt bag beplantning rundt om i Gribskov Kommune.

Gribskov - 16. juli 2020 kl. 06:13
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De tre Venstremedlemmer af udvalget »Udvikling, By og Land« i Gribskov har kørt en tur i Gribskov Kommune. Her har de fundet en stribe skilte, der er gemt bag træer og buske.

- I Gribskov kommune får vi konstant henvendelser fra engagerede velmenende borgere som gerne vil have øget fokus på trafiksikkerhed, skriver de tre, der er Jannich Petersen, Knud Antonsen og Bent Hansen.

De fortæller, at henvendelserne ofte går på ønsker om rundkørsler i stærkt belastede og uheldsramte vejkryds, cykelstier, hastighedsbegrænsende foranstaltninger, trafikchikaner, vejbump og 2-1-veje.

- Alt sammen for at sikre trafikken for alle typer færdsel, konkluderer de tre politikere og fortsætter:

- Samtidig med at vi bliver præsenteret for alle disse ønsker, må vi desværre erkende at Gribskov kommune ikke på alle områder lever op til sine forpligtelser som vejmyndighed, selvom dette er en af de helt basale kerneopgaver.

Derfor kørte de en tur i kommunen og har taget nogle billeder. Som de skriver, så kan de konstatere, at det elektroniske vejskilt ved "Holløsekrydset" på Kildevejen er helt skjult af grene, og det samme er skilte med 60 km/t på Bækkebrovej. Det gør sig også gældende for skiltet ved Gribskov Lilleskole.

- Andre steder ser vi at træer og grene skaber farlige situationer for store erhvervskøretøjer, på trods af, at der er helt klare regler for hvordan træer og læhegn skal beskæres for at sikre trafikkens fremkommelighed og ikke mindst sikkerhed.

- Dette område mangler helt klart fokus, derfor vil Venstres medlemmer af fagudvalget Udvikling, by og land bede om at der kommer et punkt på dagsordenen umiddelbart efter sommerferien, så vi kan få øget trafiksikkerheden for alle trafikanter og fremkommeligheden for store erhvervskøretøjer, herunder renovationbiler og brandbiler, i kommunen, skriver de tre politikere.

Tip kommunen

Hvis borgerne opdager, at der er skilte, der ikke kan ses af trafikanterne, så sidder kommunen klar til at modtage oplysningerne.

- Man kan informere os direkte om problemerne, hvis man oplever dem. Det kan man gøre ved hjælp af appen »Tip Gribskov«, og man kan ringe eller sende os en mail, siger Tina Sommer, der er teamleder i Byg og Landzone i Gribskov Kommune.

Hun understreger, at det er vigtigt, at man sender billeder med for at vise, hvad man helt præcist mener ikke er i orden.

- Vi prioriterer opgaverne, men det er klart, at vi prioriterer der, hvor det handler om trafiksikkerhed, siger hun.

Skiltene i dette tilfældene er skjult bag træer og buske.

- Hvor meget beplantningen vokser er afhængigt af vind og vejr. Der bliver vedligeholdt ved beplantning, men vi kan ikke holde øje med alt på egen hånd, og er derfor glade for at få hjælp fra borgerne, siger Tina Sommer og fortsætter:

- Som oftest er det borgernes private beplantning, som vokser udover deres skel, der udgør problemet. Kommunen har forsøgt at imødegå dette forebyggende blandt andet ved på facebook at opfordre folk til at huske at beskære deres beplantning.

Tina Sommer mener ikke, det har noget med sommerferie og manglende mandskab at gøre.

- Vedligeholdelsen bliver ikke skrinlagt i sommerferien, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?