21. september 2019
Opera for fjerde år i træk - og arrangementet bare vokser og vokser. Foto: Henrik Magelund
Opera for fjerde år i træk - og arrangementet bare vokser og vokser. Foto: Henrik Magelund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sild og opera satte igen rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sild og opera satte igen rekord
Gribskov - 06. august 2019 kl. 17:01
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næsten 900 mennesker spiste sild på Gilleleje Havn lørdag og herefter gik det slag-i-slag weekenden igennem.

- Det gik ganske forrygende. Så det er andet år i træk, vi har en stigning og sætter rekord. Men nu kan det heller ikke blive større.

Sådan lyder det fra Ricky Berner, afgående præsident i Rotary. Han afløses af Jette Glædeshøj, den første kvindelige præsident i klubbens historie.

- Vi samlede i omegnen af 100.00 ind på Sildens Dag fra entre og sponsorer. Det går til almene formål i lokalområdet, unge idrætstalenter for eksempel - det er meget bredt, bare det kommer lokalsamfundet til gavn.

Også operaen oplevede rekordbesøg. Arrangementet på stejlepladen blev afholdt for fjerde år i træk og var igen en sand publikumsmagnet

- Det var en hel fantastisk forestilling. Både vejr og vind var stille - vi skyder på, der var omkring 2500 mennesker - det er en del flere end sidste år, siger Henrik Magelund, formand for Gilleleje Handels- og Turistforening.

Det første år var det den lokale operasanger Ove Mynderup, der stod på scenen, siden har det været skiftende kunstnere, i år Copenhagen Opera Trio.

- Jeg tror, at budskabet spredes. Allerede halvanden time før sad folk på deres medbragte stole og tæpper, siger Henrik Magelund.

Arrangementet er på Stejlepladsen med et vue over havnen og udsigt til Kullen. Det er gratis, men hatten gik rundt og i den faldt nok 15.000, som dækker lidt af omkostningerne, lyder det fra Henrik Magelund.

- Det er første gang, vi har bedt om bidrag fra tilhørerne, siger Henrik Magelund. - Det er klart vores ambition, at der også bliver opera til næste år. Traditioner må følges op. Vi har søgt forskellige sponsorater og fonde for at få dækket omkostninger. Vi håber stadig at få noget ind. Og tilhørerne og vi stiller jo også efterhånden krav med hensyn til. I år var det stille, men med den mindste vind stiller det store krav til lyden og den tekniske del.

- Selv om man ikke er garvet operagænger, får man en oplevelse. Og folk blev siddende bagefter og lod oplevelsen synke ind - det var anderledes end sidste år, hvor der kom en styrtregn og jog alle væk.

Kjær
Kulturhavnen og Det Hvide Hus havde samme weekend et kæmpearrangement med Birthe Kjær - også et kæmpehit.

- Det var helt fantastisk og vi har fået så mange positive tilkendegivelser fra hele byen. Det er et udtryk for et godt samarbejde og Kulturbroen som et nyt samlingspunkt, siger Morten Jørgensen fra Det hvide Hus.

Bagefter var der De stive Sømænd - igen et stort hit.

- Vi tror, vi har startet en ny tradition som en god opfølgning på sildens dag. Og det viser den store mangfoldighed. Det giver aktivitet og lidt pres på byen - men vi er jo en turismeby.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede