Omkring klokken 16.15 torsdag kørte en mand i en bil ind på forpladsen ved OK tankstationen i Græsted. Pludselig slog køretøjet bak, hvorefter det kørte igennem væggen til et skur, således at halvdelen af bilen endte inde i skuret. En patrulje blev sendt til stedet, hvor føreren, en 55-årig mand fra Birkerød, blæste alkometeret op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille. Der skete ingen personskade ved hændelsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her