23. juni 2018
Der var fyldt op om bordet, da eleverne fra Gribskov Produktionsskole øvede sig i manicure på Skovsminde Plejecenter.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der var fyldt op om bordet, da eleverne fra Gribskov Produktionsskole øvede sig i manicure på Skovsminde Plejecenter.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotos: Unge giver beboere på plejecenter manicure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotos: Unge giver beboere på plejecenter manicure
Gribskov - 28. november 2017 kl. 09:32
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elever på produktionsskolen i Helsinge tager på plejehjem, hvor ældre står i kø for at få ordnet negle og modtage ansigtsbehandlinger.

80 fingre stritter frem over langbordet. På nogle af dem sidder lange negle, på andre sidder korte. Nogle af ekstra farverige, andre har deres naturlige kulør. Fælles for dem alle er, at de sidder på hænderne af otte ældre, der alle bor på Skovsminde Plejecenter i Græsted.

På den modsatte side af det lange bord sidder otte unge elever fra Gribskov Produktionsskole. De har de ældres fingre under kærlig behandling, og der er gang i neglefilen, neglelakken og for nogles vedkommende de kunstige negle. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De unge er på plejecenteret for at tilbyde de ældre manicure, og enkelte af de ældre har samtidig fået lokket en ansigtsbehandling ud af eleverne.

- Jeg får filet negle, lakeret negle og får også plejet neglebåndene, så de ikke bliver tørre, siger Bente Revsbech.

Hun er 72 år og bor på plejecenteret - og så er godt tilfreds med de unges besøg.

- Det er dejligt, når andre ordner de her ting på en, siger hun.

Hvis ikke eleverne kom forbi, ville hun selv står for plejen.

- Jeg ville ikke få ordnet det ordnet ude i byen, siger Bente Revsbech.

Det er ikke kun de ældre, som får udbytte af aftalen med de under produktionsskoleelever. Eleverne er også glade for ordningen. Det fortæller 18-årige Tasja Larsen, som lige nu sørger for Bente Revsbechs behandling.

- Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, siger hun.

Tasja Larsen har tidligere i år været i praktik på plejecenteret, og mødet med de ældre mennesker har give hende lyst til at tage en social- og sundhedsuddannelse efter produktionsskolen.

Derfor er hun ikke en af elever, som håber på at arbejde i en skønhedssalon senere, men det er der flere andre af eleverne på skolen, som godt kunne tænke sig. For dem er arbejdet med de ældres negle på plejecenteret derfor en måde at øve sig på, fortæller underviser Maria Utke Krogh.

På Skovsminde Plejecenter, som drives af Aleris, er leder Lene Skovgaard Steensen godt tilfreds med samarbejdet.

- Det giver rigtig med til de ældre at få pust og besøg udefra, siger hun.

Derfor var plejecenteret også hurtigt med på idéen, da en af eleverne fra produktionsskolen forslog et samarbejde.

- Det bidrager til det fællesskab, som betyder meget for beboerne, siger hun.

Der er i alt 57 beboere på plejecenteret, og cirka en tredjedel af dem havde meldt sig til behandlingerne i går.

Samarbejdet fortsætter i den kommende tid, hvor eleverne med jævne mellemrum rykker ud til beboerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk