22. juli 2019
Stemningen var i top foran scenen. Foto: Krogh/Nissen
gallery icon

Se billedserie

Stemningen var i top foran scenen. Foto: Krogh/Nissen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: 700 blev hindret adgang til festplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: 700 blev hindret adgang til festplads
Gribskov - 14. juli 2019 kl. 16:41
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kombinationen af sommervarme, god musik og mange mennesker på Bakkefesten i Gilleleje gav politiet en travl weekend, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Flere gange måtte politiets beredskabsafdeling i aktion inde på festpladsen, fordi der var optræk til slagsmål - eller fordi sikkerhedsfolkene havde set publikum med stoffer. Det samme skete umiddelbart uden for festpladsen, hvor rygtet gik om handel med stoffer fra en indkørsel tæt på festpladsen.

Færdselspolitiet standsede hele weekenden flere, der kørte beruset i bil eller på knallert.

Bakkefesten er den mest velbesøgte i mange år. Både lørdag og søndag besluttede arrangørerne og pladsens sikkerhedsfolk at lukke for tilgangen af nye gæster. Fredag blev indgangen lukket lidt over klokken 23, mens det lørdag skete lidt over klokken 21, da festens hovednavn på musikscenen, Suspekt, skulle spille. På det tidspunkt var der 5000 inde på festpladsen, mens mellem 500 og 700 blev forhindret i at komme ind.

Fredag blev der solgt 5200 billetter, og lørdag rundede antallet 6000. Søndag, hvor der var gratis adgang, var der ligeledes mange mennesker.

- Vi har haft et rekord stort antal gæster - og en rekord stor omsætning, som må gøre det muligt at få et overskud, som overstiger vores hidtidige rekord på 450.00 kroner fra 1992, siger Kurt Larsen, formand for Selskabet Gilleleje Strandbakker, der skal bruge de mange penge som bidrag til pasningen af selskabets offentlige strandarealer.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede