6. maj 2021
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sad på træstub med læderstrop over munden: Latex-blotter på spil igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sad på træstub med læderstrop over munden: Latex-blotter på spil igen
Gribskov - 29. april 2021 kl. 13:53
Af Anna Hjortsø

Latex-blotteren har været på spil igen i Tisvilde Hegn.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der på en enkelt uge har modtaget tre anmeldelser om en mand, der er iklædt sort beklædning og maske lavet af latex/plastik-lignende materiale.

arrow Læs også: Chokerende syn i strandkanten: - Det var latexmanden

- Det er ikke vores indtryk, at det på nogen måde er en, der vil folk det ondt. Det er en, der har noget anderledes tøj på og i en vis grad har behov for at blive set, lyder det fra politikommissær Morten Riisager-Pedersen.

En mand i lignende beklædning blev sidste gang set i området tilbage i juli sidste år, og nu er han altså på spil igen - i denne ombæring første gang mandag den 19. april mellem klokken 13 og 15.

Her bliver to skovgæster forskrækkede, da de ser en person ligge op ad et træ i skovbunden. Deres oplevelse er nemlig, at personen er pakket ind i sorte plastiksække og tapet med gaffa.

De går hen og spørger, om han har brug for hjælp. Men manden ryster på hovedet, rejser sig op og forsvinder ind i skovtykningen.

Manden var også iført en sydvest-hat og en ansigtsmaske, hvilket tidligere også har været tilfældet, og som gør, at politiet binder episoderne sammen.

- Sidste gang oplevede vi også, at manden løb bort, da nogen rettede henvendelse til ham, lyder det fra Morten Riisager-Pedersen.

Der har tidligere været tilfældet, at den latexklædte mand har blottet sig, men det har ikke været tilfældet i denne omgang.

- Det er antageligt en, der har behov for at vise sig selv frem i den mundering.

Sprang ud foran cykel

Præcis en uge efter, mandag den 26. april, får politiet to anmeldelser igen.

En mandlig skovgæst møder en kvinde, som har været ude og cykle i skoven. Hun fortæller, at en mand omkring klokken 15.25 var hoppet ud foran cyklen - en mand, der var bundet på hænder og fødder, havde en sort knebel i munden og iklædt sort latex. Hun siger, at det var »latexmanden«.

Manden vælger dernæst at anmelde episoden til politiet.

Kort efter klokken 16.20 ser en anden gæst i skoven en mand sidde på en træstub iklædt en lang, sort regnfrakke og sort regnhætte samt en læderstrop spændt hen over munden, så tungen er presset ud på undersiden. Det virker også, som om at manden er bagbundet på fødderne.

Alle tre hændelser fandt sted i Tisvilde Hegn i området mod parkeringspladsen og Tisvildeleje.

Udover at have latex/plastik-lignende tøj, og i nogle tilfælde en maske og en hat på, lyder signalementet af manden på omkring 180-185 centimeter høj, spinkel og dansktalende.

Ignorér og ring 114

Hvis man møder latex-manden, skal man ignorere ham - man skal hverken gå hen til ham eller optage en forfølgelse af ham, siger Morten Riisager-Pedersen.

- Man kan selvfølgelig godt spørge, om han har brug for hjælp, hvis det ligner, han er kommet til skade - hvilket flere også har gjort. Men ellers skal man bare ignorere ham.

Dernæst skal man hurtigst muligt ringe til politiet på telefonnummeret 114, fortæller Morten Riisager-Pedersen.

Politiet er nemlig afhængige af, at borgere ringer ind, så en patrulje har mulighed for at køre til stedet med det samme.

- Når det kommer til stykket, så er det måske en person, vi skal ud og hjælpe - i hvert fald hjælpes væk fra den adfærd, der skræmmer andre, siger Morten Riisager-Pedersen, der også opfordrer til, at man ringer, hvis man ser en person iført lignende beklædning andre steder end i skoven.

En rød dildo

Tilbage i sommeren 2020 blev latex-manden set tre gange på en eftermiddag.

Den ene af gangene onanerede han foran en kvinde, hvor Skovkærsvej møder Nordhuslinjen i skoven. Det berettede kvinden efterfølgende på Facebook, hvor hun skrev at det 'ikke var en rar oplevelse'. Nordsjællands Politi bekræftede, at kvinden havde anmeldt hændelsen til dem.

Samme dag blev en mand set tæt på indgangen til mødestedet Naturrum Tisvildeleje.

Her var en kvinde på svampejagt, da hun så manden, der var iført en lignende dragt og maske samt en rød dildo hængende fra lynlåsen.

Han var samtidig bundet på sine fødder og smed sig på jorden, da den kvindelige svampesamler gik forbi ham. Hun spurgte, om han var ok, og han svarede 'jeg har det fint', hvorefter kvinden gik videre.

Samme dag anmeldte en anden svampesamler, at en mand med latex-dragt og gasmaske gik bag hende, hvilket gjorde hende urolig.

Begyndte i 2019

Første gang politiet modtog anmeldelser i sagen var den 27. december 2019, hvor en mand med lignende dragt og maske blev set i området omkring parkeringspladsen hen ad eftermiddagen og aftenen.

I det ene tilfælde gik en kvinde tur langs stranden, hvor en mand i - hvad hun beskriver som - lakdragt, maske og en sydvest-hat ligeledes i sort glinsende lak, kom gående mod hende. Han blottede sig og onanerede, mens han kiggede på kvinden, der vendte sig og gik mod parkeringspladsen, da hun opdagede, hvad han havde gang i. Manden vendte sig samtidig og gik den anden vej.

Samme dag gik en kvinde sammen med hendes 12-årige datter også langs strandkanten, da en mand med lignende dragt, maske og hat gik meget tæt på hende, cirka en meter, og derefter drejede skarpt væk fra hende igen.

Hverken mor eller datter så, om han havde været nøgen.

Endnu en anmeldelse til politiet var fra en kvinde, der så manden bagfra og blev anråbt af en anden kvinde, der fortalte, at hun havde mødt manden, der havde rørt ved sig selv, men at hun ikke selv ønskede at anmelde det til politiet, hvorefter de to kvinder fulgtes væk sammen.

arrow Blotter iført latex-dragt og maske skræmmer kvinder
18. juli 2020 kl. 04:15 Opdateret: kl. 20:55
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?