21. oktober 2018
Pilgrimsruten snor sig gennem nationalparken og binder det hele sammen. Her en tidligere organiseret vandring. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Pilgrimsruten snor sig gennem nationalparken og binder det hele sammen. Her en tidligere organiseret vandring. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så åbnede pilgrimsrute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så åbnede pilgrimsrute
Gribskov - 04. juni 2018 kl. 04:36
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Esrum-Tisvildevejen. Det er navnet på den nye pilgrimsrute, der endelig blev indviet søndag. Glæden var stor og ligeså var fremmødet, da borgmester Anders Gerner Frost (NG) og initiativtager Rigmor Westh Baagøe var blandt talerne på scenen i den høje sol.

- For nogle begynder rejsen på Esrum-Tisvildevejen i dag, og for andre af os har rejsen varet længe. Esrum-Tisvildevejen er blevet et fælles skaberværk båret af mange hænder, lød det blandt fra Rigmor Westh Baagøe i hendes tale, hvorefter Alberte Winding optrådte for de flere hundrede fremmødte, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Undervejs i forløbet er ruten gået under navnet Tisvildevejen, men det er altså nu lavet om og fremover hedder pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen.

- Ruten starter jo her på Esrum Kloster, så det er for at angive endepunkterne, og så folder oplevelserne sig ud derimellem, siger Rigmor Westh Baagøe om navneændringen.

For hende er det da også en helt særlig dag. Hun fik nemlig idéen til pilgrimsruten for fire år siden, og kan nu se den idé blive realiseret.

- Det er en stor glæde og lykke for mig. Det er fuldstændig fantastisk. Det er op til folk selv, hvordan de vil bruge ruten, men jeg håber den vil bringe oplevelser til en masse mennesker, siger hun, fortæller Rigmor Westh Baagøe.

Samme tanker gør formand for udvalget for kultur, erhverv og oplevelsesøkonomi, Morten Ulrik Jørgensen (NG), sig. Ruten er et pragteksempel på, hvad oplevelsesøkonomi egentlig er, mener han.

- Det her er en virkeliggørelse af, hvad oplevelsesøkonomi egentlig vil sige. Vi skal vise vores nære omgivelser og fortælle vores børn om, hvorfor området ser ud, som det gør. Det tror jeg, ruten kan bidrage til. Det er i særdeleshed vigtigt, at børnefamilierne tager ruten til sig. Det handler jo også om at lære at færdes i naturen på en respektfuld måde, så der er også et dannelseselement i det, siger han.

Også borgmester Anders Gerner Frost glæder sig over Esrum-Tisvildevejens åbning. Han har selv planer om, at han og konen Stine og parrets fire børn skal gå den 100 kilometer rute i en uge næste sommer.

- Det kombinerer oplevelser, kultur og natur. Det er en stor glæde at kunne vise vores smukke kommune frem på den måde. Vi har allesammen et stresset liv, så der kan pilgrimsruten spille en stor rolle i forhold til at skabe ro og fordybelse. Nu sætter vi os selv på landkortet, siger borgmesteren.

Esrum-Tisvildevejen strækker sig over 100 kilometer igennem natur og landsbyer i Gribskov Kommune. Denne søndag blev der gået 10 kilometer fra Esrum Kloster til Mårum.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk