18. november 2019
Det er stadig målet, at Netto skal åbne inden udgangen af 2019, men det kan blive svært at nå. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Det er stadig målet, at Netto skal åbne inden udgangen af 2019, men det kan blive svært at nå. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rokade i bymidte forsinket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rokade i bymidte forsinket
Gribskov - 21. august 2019 kl. 12:14
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nettos flytning fra Byporten til Irmas gamle butik i Helsinge er ramt af ny forsinkelse.

- Et utæt tag gør det nu tvivlsomt, om den ny Netto kan nå at åbne i år, siger udviklingschef Carsten Hadsbjerg fra Salling Group, der ejer Netto.

Den ny Netto skulle i følge de oprindelige planer åbne i dette efterår i den tidligere Irma-butik, der ligger ud til Nytorv og parkeringsarealerne ved VP-Arkaden i Helsinge. Men denne tidsplan holder ikke.

- I begyndelsen sagde vi optimistisk, at vi åbner i september. Senere ændrede vi det til »ultimo 2019«. Nu kan vi se, at det kan blive svært at nå det. Det kan meget let vise sig nødvendigt, at flytte åbningen ind i det nye år. For os gør det ikke så meget, om det bliver den ene måned eller den anden, at vi flytter. Vi har jo stadig den gamle butik.

- Da vi overtog Irmas ejendom var vi ikke opmærksom på, at taget ikke var i orden. Vi opdagede det for to uger siden, da regnvand begyndte at dryppe ned på gulvet, siger Carsten Hadsbjerg.

Den nuværende Netto, som ligger i den såkaldte byport-bebyggelse med facade ind mod VP-Arkadens parkeringsareal og bagside ud mod Rådhusvej, har et butiksareal på cirka 750 kvadratmeter. Arealet i den gamle Irma, som butikken nu flyttes over i, har et areal på 1100 kvadratmeter.

- Jeg tror ikke, at den gamle butik kommer til at stå tom i lang tid. Også den ligger godt i byen. Vi har endnu ikke gjort noget for at sælge ejendommen, men vi har også fået flere henvendelser fra interesserede, blandt andet et fitnesscenter, siger Carsten Hadsbjerg.

Den gamle Netto åbnede i den nybyggede byport i oktober 1999.

grafik køb billede